Varm ovnen op til 175° (alm. ovn, ikke varmluft). Klargør otte minimuffinforme og otte store muffinforme af papir. Sæt dem i faste forme, så de bevarer formen.
Knus sukkerstokkene fint. Jeg brugte min foodprocessor, men du kan også putte dem i en pose, lægge posen på et skærebræt og slå løs med en (kød)hammer.
Rør det bløde smør godt med sukkerstoksukkeret. Tilsæt æggene et ad gangen, og rør godt imellem hvert æg. Husk at skrabe skålens sider ned, så du får det hele med.
Sigt mel og bagepulver sammen og bland det godt. Vend skiftevis mel og creme fraiche i dejen med lange tag med en dejskraber, til det er blandet godt. Du skal ikke piske, for så får du kompakte kager.
Del dejen i to. Den ene del puttes direkte i en engangssprøjtepose. Den anden del farves rød med pastafarve, før den også puttes i en engangssprøjtepose.
Sæt skiftevis en klat dej i hver form. Start med de små muffins, så de kan komme i ovnen, mens du fylder de store. Fyld kun formen halvt op.
Bag de små muffins i ca. 9 minutter i nederste tredjedel af ovnen. Lad dem afkøle i formen i et par minutter, før du tager dem op og lader dem afkøle helt på en rist.
Fyld de store muffinforme op med resten af dejen. Bag de store muffins i ca. 26 minutter i nederste tredjedel af ovnen. Mærk efter med en tandstikker af træ, om de er gennembagte, eller der følger dej med op.
Lad dine muffins afkøle nogle minutter i den faste form, før du tager dem op og lader dem afkøle helt på en rist.
Pynt
Træk papirformene forsigtigt af de afkølede muffins.
Knus to sukkerstokke i en plasticpose med en kødhammer. Læg posen på et skærebræt, så du ikke laver mærker i bordet. Hæld sukkerstokkene i en skål.
Rør en tyk glasur af flormelis og æggehvide. Fyld glasuren i en engangssprøjtepose og klip et lille hul.
Tegn en tyk streg med glasuren langs kanten af den store muffin. Stregen behøver ikke være lige. Dyp kagen i de knuste sukkerstokke, så de hænger fast i glasuren.
Læg glasur på toppen af den lille muffin, og drys med sukkerstokkrymmel. Sæt den fast på toppen af den store muffin med en klat glasur.
Noter
Pebermyntemuffins er fryseegnede uden glasur og pynt i op til tre måneder.
Tags Cupcakes, Muffins, Sukkerstok
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!