Bland de tørre ingredienser, fx i en food processor. Tilsæt smørret i mindre stykker og kør det igen i processoren, til blandingen har konsistens som groft sand. Saml dejen med ægget, form dejen til en lidt flad skive og læg mørdejen i køleskabet i en frysepose. Lad den hvile i en times tid.
Tag mørdejen ud og rul den ud i 3-4 mm tykkelse. Sæt igen dejen i køleskabet i 30 minutter, før du skærer dejen ud efter din skabelon. Ælt dejkanterne kort igennem og rul dejen ud igen, før du sætter den i køleskabet i 30 minutter igen.
Varm ovnen op til 180° (alm. ovn, ikke varmluft). Skær nu dit andet tal ud efter skabelonen. Resten af dejen kan gemmes i fryseren fx. til en lille tærte.
Bag dine tal i 10-13 minutter, indtil kanterne er gyldne. Lad dem afkøle helt, før du samler dem med creme og pynt som beskrevet ovenfor.
Tags Creme, Fødselsdag, Mørdej
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!