Blend mandlerne meget fint i en minihakker eller foodprocessor. De skal ikke smuttes først.
Varm ovnen op til 150° (almindelig ovn, ikke varmluft). Tegn et felt på 30x32 cm op på et stykke bagepapir. Vend det med tegningen nedad.
Mandelmel, marcipan, kartoffelmel, mel og bagepulver blandes godt i en skål. I en helt ren skål piskes æggehviderne stive. (Vend skålen på hovedet, så du er sikker på, de er helt stive.) Tilsæt sukkeret en skefuld ad gangen, mens du pisker. Pisk i yderligere et par minutter, efter det sidste sukker er pisket ind.
Vend ¼ af marengsmassen godt med de tørre ingredienser, før du vender resten af marengsen i ad to omgange. Vend det forsigtigt med lange tag med en dejskraber, så du ikke presser luften ud af marengsen.
Fordel dejen på bagepapiret lidt ud over stregerne og glat den ud med en dejskraber. Bag mandelbunden i nederste tredjedel af ovnen i ca. 35 minutter.
Lad kagebunden køle i fem minutter, før du vender den om på et rent stykke bagepapir. Læg et hårdtopvredet viskestykke henover bagepapiret på bunden, lad det ligge 5-10 minutter, før bagepapiret trækkes af. Lad bunden afkøle helt på en rist.
Mangomousse
Læg husblassen i blød i koldt vand i minimum 15 minutter.
Hæld de frosne mangotern i en gryde sammen med vand, sukker, fintrevet limeskal og limesaft. Bring det i kog og lad det simre i ca. 25 minutter, til du nemt kan mose mangoen.
Passér mangoen gennem en sigte ned i en skål Det fjerner eventuelle trævler fra mangoen. (Er mangomosen blevet kold undervejs, skal den varmes op igen til ca. 60°.)
Knug vandet af husblassen, læg den i den varme saft, så husblassen opløses. Tilsæt den finthakkede, hvide chokolade og lad den smelte. Bland det godt. Lad mangomosen køle af, til den når stuetemperatur.
Pisk fløden til bløde toppe. Den må ikke blive for stiv, men der må heller ikke være flydende fløde i bunden.
Rør først en spiseskefuld af fløden ud i den afkølede mos. Bland det godt. Vend resten af fløden i ad et par omgange. Brug lange tag med en dejskraber. Er mangomoussen meget syrlig, kan du smage den til med flormelis. Sæt moussen i køleskabet i minimum en halv time, til den har sat sig.
Samling og pynt
Læg den afkølede bund på bagepapir på en bageplade, der kan være i fryseren. Fordel mangomoussen henover bunden, helt ud til kanten.
Sæt kagen i fryseren, til den er helt fast, gerne natten over.
Skær kagen ud med en skarp kniv, som mellem hvert snit dyppes i en kande med meget varmt vand og tørres af i et viskestykke.
Skær først kanterne af, så de bliver skarpe. Mål kagen på begge leder og sæt mærker, der kan skæres efter, så alle stykker bliver lige store. Lav snit i toppen af moussen som ekstra grafisk pynt.
Pynt med blade af rød surkløver og lad stykkerne tø helt op i køleskabet før servering.
Noter
Mandelkagen med mangomousse er fryseegnet i op til tre måneder.
Tags Mandler, Mango, Marcipan, Mousse, Tapas
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!