• Bland sukker og æggehvider og lad det stå og trække en times tid, indtil sukkeret er næsten opløst. Det skal ikke piskes, det skal bare blandes godt.
• Bræk marcipanen i mindre stykker og ælt æggehvide-sukkerblandingen ind i marcipanen lidt ad gangen, indtil det hele er blandet godt.
• Fyld kransekagemassen i en engangssprøjtepose med en flad tyl i. (Min tyl er rillet på den ene side og glat på den anden. Hvis du googler efter en tyl til kurveflet, dukker der lignende frem.)
• Varm ovnen op til 220° (alm. ovn, ikke varmluft). Sæt en bageplade ind i den andennederste rille. Den skal beskytte din kransekage mod at få for stærk varme fra bunden.
• Del marcipanen eller nougaten i 40 stykker og tril dem til aflange pølser, ca. 4 cm lange. Afmærk med en blyant på bagsiden af et stykke bagepapir med fem cm mellemrum, så du har nogle streger at tegne efter, så din kransekage bliver ensartet.

Udsprøjtningen

• Det er nemmest, hvis du deler massen i posen i to, så du ikke behøver presse al massen ud oppefra. Det kan kræve en del arm-muller, nemlig. Bare tryk på midten af posen og drej den et par gange rundt, så massen deler sig. Derefter kan du skubbe mere kransekagemasse ned, når du har brug for det.
• Tegn striber med kransekagemassen, som er 5 cm lange og 1½ cm brede. Læg en nougat- eller marcipanpølse ovenpå og lav to striber med kransekagemassen, hvor du holder sprøjteposen i en 45° vinkel, så din kransekage bliver aflang og trekantet, og du lukker fyldet inde. De to skrå sider skal være lidt længere end marcipanfyldet, så det ikke er synligt.
• Skub enderne ind med en pensel, som du fugter med vand og ret enderne til, så de bliver pæne. Du kan også bare bruge en fugtig finger.
• Bag din kransekage midt i ovnen i 8-9 minutter, til de begynder at få farve på toppen. Når du har taget dem ud, så lad straks bagepapiret med kagerne glide over på en rist, så de begynder at køle med det samme og ikke bager videre på bagepladen og får en mørk bund.

Turen i fryseren

• Hvis I ikke skal spise kransekagen indenfor et par timer, så sæt kransekagerne i kagedåser og derefter i fryseren, så de holder sig friske. Der er nogle, der mener, at kransekager bliver allerbedst, når de har været en tur i fryseren, fordi kransekagen får lov at sætte sig og trække fugt. Disse kan nu sagtens spises, så snart de er kølet ned.
• Kransekage, der skal fryses ned, skal helst ikke have glasur på først, for den risikerer at springe af undervejs. Stiller du stykkerne med lidt afstand og passer godt på glasuren, er det dog fint muligt at fryse dem ned med glasur på.
• Når du skal spise kransekagen, skal den tøes op et par timer på køkkenbordet, før du lægger glasur på.

Glasur og pynt

• Hæld flormelis i en skål og tilsæt æggehviden lidt ad gangen, indtil du har en ret tyk glasur. Bland en lille smule pink pastafarve i. Glasuren skal være så tyk, at den ikke flyder sammen med det samme, når den løber af skeen, men den må heller ikke være så tyk, at den knækker og virker tør.
• Fyld den lyserøde glasur i en engangsprøjtepose med en tyl med et rundt hul på 2 mm i diameter. Tegn streger på din kransekage ved at holde et konstant, let tryk. Hold spidsen af tyllen et par cm over kagen, og lad nærmest glasuren falde ned over kransekagen, mens du fører hånden roligt frem og tilbage, så du får de rigtige striber og buer. Sæt et lille sukkerhjerte fast i glasuren.
• Husk at tage det roligt, hvis du kommer til at tegne forkert med glasuren. Du kan let tørre den af, enten med en finger eller en fugtig klud og starte forfra.