Evt pastafarve (se beskrivelserne af de forskellige variationer)
Sådan gør du
Hæld et par dråber eddike i røremaskinens helt rene skål, og tør det rundt med et stykke køkkenrulle, også på piskeriset. Det fjerner den eventuelle sidste fedthinde, der måtte være i skålen. Det er umuligt at piske hviderne stive, hvis der er den mindste smule fedt på skål eller piskeris.
Hviderne piskes helt stive (vend skålen på hovedet, så du er sikker!) og drys de 90 g sukker i lidt efter lidt, en spiseskefuld ad gangen, mens du pisker. Pisk igen, til æggehviderne er helt glatte og blanke.
Tjek, at alt sukkeret er opløst ved at gnide lidt af marengsmassen mellem fingrene. Hvis du kan mærke sukkerkorn, må du piske lidt længere. Marengsen skal være meget stiv.
Flormelis sigtes i skålen og vendes forsigtigt i marengsen.
Forbered tre bageplader med bagepapir. Sæt en lille klat marengs under hvert hjørne på bagepapiret. Så rykker det sig ikke, når du sprøjter marengsen ud.
Se hver teknik under de forskellige varianter.
Når al marengsen er sprøjtet ud, tørres den i ovnen ved 80° varmluft i 2-3 timer. (Alt efter størrelse.)
Marengsen skal nemt slippe papiret, når de er færdige. Når tiden er gået, sætter du en grydeske i klemme i ovnlågen, så den står på klem og lader marengsen stå i den slukkede ovn, til den er helt kold, gerne natten over.
Noter
Marengs kan holde sig i flere måneder i en tætlukket kagedåse.
Tags Bordpynt, Juleaften, Julebag, Marengs
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!