Bland mel, hjortetaksalt og sukker godt. Smuldr margarinen i de tørre ingredienser, så det har konsistens som groft sand. Saml dejen med ægget, og ælt dejen kort igennem. Læg dejen i en frysepose og lad den hvile i køleskabet i minimum to timer.
Varm ovnen op til 200° (alm. ovn, ikke varmluft). Klargør bageplader med bagepapir. Pisk æg og fløde godt sammen. Bland sukker og kanel i en anden skål.
Rul dejen ud til 2 mm tykkelse på et meldrysset bord. Flyt på dejen en gang imellem, så den ikke hænger fast i bordet. (Hvis din dej bliver tykkere, skal kagerne bages længere tid i ovnen og bliver ikke helt så knasende sprøde.)
Udstik så mange kager som muligt. Dyp udstikkerne i mel engang imellem, så de ikke hænger fast i dejen. Flyt kagerne over på bagepladerne med bagepapir og læg dem med en lille smule afstand.
Pensl jødekagerne med æggeblandingen og drys dem med kanelsukker.
Bag jødekagerne i øverste tredjedel af ovnen i 5-6 minutter, indtil de er gyldne.
Lad kagerne afkøle på bagepladen nogle minutter, før de flyttes over på en rist for at afkøle helt.
Saml dejkanterne, ælt det kort igennem, rul ud igen og udstik kager, indtil al dejen er brugt.
Noter
Jødekager skal opbevares i tætlukkede kagedåser, indtil de skal spises.
Tags Dansk Klassiker, Jul, Julebag, Kanel
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!