Varm ovnen op til 180°. (Alm. ovn, ikke varmluft.)
Beklæd bunden på en springform (23 cm diameter) med bagepapir og smør siderne grundigt.
Smelt smørret i en kasserolle og pisk kakao og Guinness i. Sæt det til side.
I en stor skål blander du mel, vanille, sukker, og natron. Lav en fordybning midt i de tørre ingredienser og hæld smørblandingen ned i hullet sammen med de tre æg og creme fraichen.
Vend det godt sammen med lange tag med en dejskraber, til alt er blandet godt.
Læg (meget) våde viskestykker eller et bagebælte omkring formen. Stil den på en bageplade. Hæld dejen i den smurte springform.
Bag kagen i 1 time og 10 minutter, eller indtil et trægrillspyd kan stikkes ned i midten, uden at der følger våd dej med op.
(Husk at lade være med at åbne ovnen, før der er gået mindst en time af bagetiden. Du risikerer, at kagen falder sammen.)
Lad kagen køle af i mindst en halv time i formen, før du fjerner ringen. Skær med en smal, skarp kniv langs springformen for at løsne kagen. Lad kagen køle HELT af, før du pynter den.
Cremen
Imens kagen køler af, laver du cremen: Smelt den hvide chokolade over vandbad og lad det køle af i 15 minutter. Pisk det bløde smør og flødeosten, til det er jævnt og luftigt. Pisk den afkølede chokolade i, til den er jævnt fordelt.
Sigt flormelis ned i massen ad et par omgange, og vend den i med lange tag med en dejskraber, til alt er blandet godt. Sæt cremen på køl i 30 minutter.
Når kagen er helt kold, er det tid til at pynte din Guinnesskage med cremen. Fordel cremen på toppen af kagen og smør den rundt i bløde hvirvler ligesom ølskummet. Drys nogle grønne trekløverkrymmel henover og server kagen med en god kop kaffe til.
Noter
Hvis du ikke bruger bagebælte eller våde viskestykker om din form, skal den ca. bage i 50 minutter.Får du ikke spist hele kagen, skal resten af den opbevares i køleskabet. Kagen er fryseegnet.
Tags Chokolade, Guinness, Hvid chokolade, St. Patricks Day, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!