Roser fra haven, så du er sikker på, de er usprøjtede
Sådan gør du
Kagebunde
Tænd ovnen på 170°. (Alm. ovn, ikke varmluft.)
Pisk smør og sukker lyst og luftigt, tilsæt de to æg ét ad gangen og rør godt imellem hvert æg, til dejen er jævn.
Sigt mel og bagepulver sammen i en skål, bland vand og mandelessens. Rør melet i ad to omgange, skiftevis med vandet, til du har en jævn dej. Rør ikke for længe, det skal kun lige blandes godt.
Smør de fire lagkageforme med smør og drys dem med mel. Fordel dejen i de fire forme og bag dem i nederste tredjedel af ovnen i ca. 22 minutter, til der ikke hænger dej ved en tandstik, når du stikker den ned i.
Lad bundene afkøle i formene i ca. 5 minutter, før du vender dem ud og lader dem afkøle helt på en bagerist.
Trim en evt. buet top af kagerne, så de bliver helt lige.
Fyld og frosting
Bland Dr. Oetker Sahnesteif godt med sukker og vanillesukker. Pisk fløden i ca. et minut, før du drysser sukkerblandingen i og pisker til ønsket konsistens. Riv chokoladen helt fint på et rivejern, og vend den i fløden.
Læg en bund på et kagefad. Tag ca. halvdelen af chokoladefløden fra til at pynte kagen med og fordel resten på de tre bunde, som du stabler og lægger den sidste bund ovenpå.
Fordel resten af chokoladefløden på lagkagen og smør den op, som du ville gøre det med en smørcreme. Da kagen er ‘halvnøgen’, skal man kunne skimte bundene igennem fløden.
Pynt Fru Winthers kage med roser fra haven og sæt den på køl indtil servering.
Tags Chokolade, Flødeskum, Lagkage, Mandelessens
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!