Varm ovnen op til 180°. (Almindelig ovn, ikke varmluft.) Forbered en springform med en diameter på 18 cm med bagepapir i bunden og smurte sider.
Riv marcipanen groft og rør den godt med sukkeret. Tilsæt det bløde smør og rør til en samlet masse. Tilsæt æggene ét ad gangen og rør igen, til dejen er glat.
Sigt bagepulver og mel sammen, og bland det med citronskallen, før du vender det i dejen til alt er blandet. Stop med at røre, så snart der ikke er mere tørt mel.
Hæld dejen i formen og bag den i ca. 25 minutter, til den er gennembagt, og der ikke hænger dej ved et træspyd, der stikkes ned midt den.
Køl kagen af på en bagerist. Når den er kold, kan den deles i to, så det ligner en klassisk citronmåne.
Bland glasuren af flormelis og så meget citronsaft, at konsistensen er passende, og hæld det på kagen. Drys evt. med krymmel, revet citronskal eller tørrede kornblomster.
Noter
En citronmåne er fryseegnet (uden glasur) i op til tre måneder.
Tags Citron, Dansk Klassiker, Skærekage, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!