400ghvedemel, gerne med glutenindhold på 12%(Tipo 00 eller Manitoba)
1½tskgroft salt
3spskolivenolie
Durummel til bordet
Sådan gør du
Smuldr gæren og opløs den i vandet. Rør melet i, bare med fingrene eller en grydeske. Dæk skålen til og lad den stå på køkkenbordet i 20 minutter.
Fordel salt og olie henover dejen og ælt den godt ind. Fold dejens sider op over midten, så den til sidst er glat. Læg den med samlingen nedad i skålen og læg låg på. Lad hvile i 20 minutter.
Sæt en streg på din condibøtte, så du kan holde øje med, hvor meget dejen hæver.
Lav en coilfold ved at dyppe hænderne i vand, stikke dem ind under dejen, løfte op i den så langt, den vil være med og folde siderne ind under den. Drej skålen og gentag, til alle sider er foldet ind under dejen. (Se videoen ovenfor.) Lad dejen hvile under låg i 20 minutter.
Gentag coilfold som beskrevet ovenfor. Læg låget på skålen og lad dejen hæve i en time.
Imens varmer du ovnen og bagestålet i nederste tredjedel af ovnen op til 260° (alm. ovn, ikke varmluft). Sæt en støbejernstallerken eller en lille bradepande ind i bunden af ovnen, og varm den op sammen med ovnen. Det tager ca. 45 minutter, før ovn og stål er ordentligt varmt. Klargør et stykke bagepapir, som du kan lade glide ind på bagestålet.
Efter en times hævetid er dejens størrelse i skålen tredoblet.
Når dejen er færdighævet, drysses bordet rundhåndet med durummel. Lad dejen glide ud af skålen og ned på melet. Fold dejen ind over sig selv en gang, så der nu er durummel på både top og bund af dejen.
Sænk varmen i ovnen til 240°.
Del dejen i to på den lange led. (Så du får to lange, smalle brød.) Flyt forsigtigt brødene over på bagepapiret og lad bagepapiret glide ind på bagestålet ved hjælp af en bagespade eller en -plade.
Hæld ½ deciliter vand ind i støbejernsfadet og luk straks ovnlågen. Efter 5 minutters bagetid åbner du kort ovnlågen, så dampen kan slippe ud.
Bag dine ciabattabrød i alt ca. 20 minutter, til de er gennembagte og sprøde.
Hvis du vil koldhæve dine ciabatta:
Følg samme fremgangsmåde som ovenfor, men brug kun 5 g gær i dejen. Coilfold dejen og lad den hvile som beskrevet, også den sidste time. Del dejen i to brød på et meldrysset bord.
Læg brødene på bagepapir på en plade, som kan gå i køleskabet og lad dem hæve ved 5° natten over.
Dagen efter bager du brødene som beskrevet i opskriften.
Noter
Ciabattabrød er fryseegnede i op til 3 måneder. Hvis du skal varme brødet op, sker det bedst ved at varme ovnen op til 200°, fugte brødet under vandhanen og bage det på bageristen i 8-10 minutter, til skorpen er sprød igen.
Tags Bagestål, Italiensk, Madbrød, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!