1tskmandelessens (smag dig frem) eller 1½ spsk Amarettolikør
100grevet marcipan (valgfrit)
75grosiner
75ghakkede mandler
120gknuste makroner
Til pensling
1sammenpisket æg
Perlesukker
Hasselnøddeflager
Sådan gør du
Gæren smuldres ud i det lunkne vand. Æg, sukker og salt røres i, og halvdelen af melet tilsættes og æltes ind i, før den bløde margarine æltes ind i dejen. Jeg bruger K-spaden i min røremaskine, indtil margarinen er æltet ind.
Skift til dejkrogenj, tilsæt resten af melet og ælt dejen i ca. 15 minutter, til dejen slipper skålens sider. Den er nu smidig og blank og klistrer stort set ikke til hænderne.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted til dobbelt størrelse, ca. 45 minutter.
Imens røres remoncen af margarine, sukker, kardemomme, vanillesukker og mandelessens til en jævn masse. (Hvis du bruger marcipan, skal den også røres i remoncen.) Mandlerne hakkes fint, og makronerne knuses i en frysepose, evt. med kagerullen.
Når dejen er færdighævet, æltes den kort igennem på et meldrysset bord, før den rulles ud til et rektangel på ca. 40×72 cm. Drys bordet med mel og flyt på dejen undervejs, så dejen ikke hænger fast i bordet.
Del dejen i fire felter á 40×18 cm. Fordel remoncen på midten af dejen, helt ud til enderne og drys med rosiner, mandler og makroner. Fold først den ene side lidt ind over midten. Fold enderne lidt op, så fyldet ikke kan løbe ud.
Pensl kanten godt med æg og fold den anden side ind over. Luk den godt til. Læg alle stængerne på samme bageplade, så de støtter hinanden og ikke kan åbne sig eller flade ud.
Lad dejen hæve et lunt sted, tildækket med et viskestykke i ca. 30 minutter. Varm imens ovnen op til 220°. (Alm. ovn, ikke varmluft.)
Pensl kringlen med æg og drys godt med perlesukker og hasselnøddeflager. Bag din kringle i nederste tredjedel af ovnen i 5 minutter, før du skruer ovnen ned på 200° og bager den i yderligere 10-15 minutter, til kringlerne er gyldentbrune.
Lad kringlerne køle af under et tørt viskestykke, så de bevarer fugtigheden.
Noter
Kringle kan fryses. Når du tager den op igen, kan du enten lade den ligge på køkkenbordet i fryseposen i 2-3 timer og lune den i ovnen ved 200° – eller du kan pakke fryseposen ind i et viskestykke og lægge kringlen på en lun radiator i et par timer.
Tags Dansk Klassiker, Gærdej, Remonce
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!