Bland de tørre ingredienser i en skål. Rør kærnemælken i lidt ad gangen, og rør dejen glat. Pisk æggene i ét ad gangen.
Varm æbleskivepanden godt op og fyld en lille klat fedstof i hvert hul. Fyld hullerne ¾ op med dej. Vend æbleskiverne en kvart omgang med et træspyd, når de har dannet fast underside. Inden de vendes den sidste kvarte omgang, fyldes der lidt ekstra dej i med sprøjteflasken.
Vend jævnligt æbleskiverne til de er gennembagte (når der ikke længere hænger dej ved, når spyddet stikkes ned i dem).
Hvis æbleskiverne ikke serveres med det samme, kan de varmes 10-15 minutter i en 160° varm ovn (alm. ovn, ikke varmluft), hvor der står et fad med vand i bunden til at afgive damp under processen.
Noter
Æbleskiver kan sagtens fryses ned, hvis du er i god tid med at bage dem. Serveres med rigeligt syltetøj og flormelis.
Tags Dessert, Jul, Kærnemælk
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!