Sav lægterne til i højden. Fastgør dem til væggen, 10 cm inde fra hver side af hovedgavlen. Tjek med vaterpasset, at de er i lod.
Skær brædderne til i længden, og puds dem med rystepudseren, så der ikke er splinter, der stikker ud.
Skru brædderne fast fra toppen af lægterne og nedefter. Kontroller, at det øverste bræt er i vater. Brug fx tændstikker til at holde afstanden mellem brædderne. Lad der være et par mm fri i siden ind mod hjørnet.
Bor hul igennem et bræt til væglampens ledning. Skru væglampen fast. Bor hul til trykafbryderen ved siden af lampen. Udskær brættet på bagsiden, så der bliver plads til samlemuffen. Monter trykafbryderen.
Fastgør stikdåsen med de fire vinkelskruer. Det er nemmest at skrue de nederste brædder af imens, så du får plads til at arbejde på. Vikl stikdåsens og væglampens ledninger op, og fastgør dem bag de nederste brædder, så de sidder pænt og ikke "hænger underud". Skru brædderne på plads igen.
Bind elastikbåndet om en skrue. Træk den ind mellem to brædder, så den sidder fast, og før elastikken i et mønster mellem brædderne. Fastgør den anden ende til en skrue, og afslut ved at føre den ind mellem to brædder. Slå små stifter fast gennem elastikkens samlinger, og mal dem sorte med en tusch.
Sæt sengen på plads, læn dig tilbage, og nyd synet af dit arbejde<3
Tags DIY, Gør-det-selv, Indretning
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!