De 75 g mandler hakkes fint i foodprocessoren. Mel, sukker og kanel hældes i, og det blandes hurtigt. Læg det kolde smør i, og kør indtil det har konsistens som groft sand. Tilsæt ægget og saml hurtigt dejen.
Dejen lægges i en frysepose og hviler i køleskabet i minimum en halv time.
Cremen
Imens kan du lave mandelcremen. Hak de 160 g mandler til fint mel. Lad foodprocessoren køre længe.
Smør og farin piskes lyst og skummende. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt imellem. Tilsæt mandelmelet. Rør nu de to spsk. Amaretto likør i (alternativt smages til med mandelessens).
Del dejen i 10 kugler. Rul dem ud på et meldrysset bord og beklæd formene med dej. Fordel mandelcremen i formene og sæt dem på køl, mens du ordner æblerne.
Vask æblerne grundigt. Halver dem fra top til bund. Træk stilken af. Skær nu en 4-5 mm tyk skive af hvert halve æble fra midten og udad, så du har en pæn skive til at lægge på toppen af den lille æbletærte. Fjern kernerne, men lad kernehuset sidde. Skær resten af æblerne i både eller mindre stykker.
Læg et lag æblebåde ovenpå mandelcremen. Læg æbleskiven med den pæne side opad ovenpå.
Bag tærterne i nederste tredjedel af ovnen ved 190° (alm. ovn, ikke varmluft) i ca. 30 minutter.
Fjern tærterne fra formene og lad dem afkøle. Smelt ribsgeleen i en lille skål over vandbad. Pensl æbleskiven med den smeltede gele, så den får glans.
Noter
Du må gerne servere din æbletærte med en kugle vanilleis eller creme fraiche, hvis du vil. Du bestemmer:-)
Tags Æble, Efterår, Mandler, Tærte
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!