Del vaniljestangen og skrab vanillekornene ud. Bland dem med lidt af sukkeret, så kornene bliver skilt ad.
Hæld de tørre ingredienser i en skål, og smuldr smør og margarine i mindre tern ind i melet, indtil det har konsistens som groft sand. Ælt æggeblommen ind i dejen, til den er samlet.
Læg dejen i en frysepose og lad den hvile i køleskabet i minimum en time. Varm ovnen op til 200° (alm. ovn, ikke varmluft), og gør et par bageplader klar med bagepapir.
Kør dejen gennem kødhakkeren og lav stykker på 10-12 cm, som du samler som kranse og lægger på bagepapiret.
Husk, at hvis nogle af kransene får en forkert facon, eller stykkerne bliver for lange eller for korte, kan du bare køre dejen gennem kødhakkeren igen.
Dine vaniljekranse kan ligge ret tæt på pladen, for de flader ikke ud og hæver ikke op. De holder formen.
Bag småkagerne midt i ovnen i 10-12 minutter til de er gyldne.
Lad dine vaniljekranse køle helt af på en bagerist, før du putter dem i en kagedåse med tætsluttende låg.
Tags Dansk Klassiker, Jul, Småkager, Supernem, Vanille