Lun mælken til fingervarm. Smuldr og rør gæren ud i mælken. Slå ægget ud i mælken og bland det godt.
I en skål blander du smør, mel, kardemomme, sukker og salt, Tilsæt gærblandingen og ælt dejen grundigt, til den slipper skålens sider. Ælt gerne dejen i 10-12 minutter, så du får en blød og smidig dej.
Lad dejen hvile i 5-10 minutter, mens du rydder op. Sigt gerne hindbærmarmeladen, så du ikke får kerner med. Hæld marmeladen i en engangssprøjtepose, klargjort med en lang fyldetylle.
Rul dejen ud i 11/2 cm tykkelse på et bord drysset meget let med mel. Udstik cirkler med en diameter på 6 cm og læg dem på en bageplade eller lignende. Husk, hvilken rækkefølge, du lagde dem i.
Udrul dejen igen, indtil du har 12 kager. (Brug så lidt mel som muligt under udrulningen, så de sidste ikke bliver tørre.)
Fyld hindbærmarmelade ind i midten af hver Berliner. Stik tyllen ind fra siden og klem let på posen. Berlineren vil føles tungere i din hånd, efterhånden som den fyldes. Klem hullet sammen med fingrene, når du har trukket tyllen ud.
Læg et hårdtopvredet viskestykke over kagerne og lad dem efterhæve i 10-15 minutter, mens du varmer fritureolien op til 175°. Hvis du varmer olien op i en gryde, så tjek temperaturen med et stegetermometer, så den ikke bliver for varm.
Hæld sukkeret i en dyb tallerken.Kog kagerne i olien to-tre stykker ad gangen i 3-4 minutter på hver side, indtil de er gyldne. Vend dem af og til.
Lad Berlinerne dryppe af på en bagerist et øjeblik. Rul dem i sukker, mens de stadig er varme.
Noter
Nyd endelig dine friskkogte Berlinere, mens de stadig er lune og forundres over, at du ikke har lavet dem før:-)