Bland krydderierne og opbevar dem i en lufttæt beholder et mørkt sted.
Rabarberpickles
Varm ovnen på til 200° (alm. ovn, ikke varmluft).
Læg rabarberne i et ovnfast fad sammen med kanel og nelliker. Rør sirup, sukker og eddike sammen og hæld det ved.
Bag rabarberne i nederste tredjedel af ovnen i 20-25 minutter, til de er møre, men ikke falder helt fra hinanden. Lad dem afkøle helt.
Kylling
Varm ovnen op til 220° (alm. ovn, ikke varmluft). Hæld det grove salt i et ildfast fad, som kan rumme kyllingen.
Klargør kyllingen og dup den tør med køkkenrulle.
Bland det knuste hvidløg med ca. 1/3 af krydderiblandingen. Gnid kyllingen indvendigt med krydderi og hvidløg.
Gnid kyllingen godt med resten af krydderiblandingen.
Læg timian, rosmarin, laurbærblade og chili på saltet og læg kyllingen ovenpå med brystsiden opad. Hvis du vil stege kyllingen på rotisseriet, skal du lægge krydderurterne indeni kyllingen.
Steg kyllingen i nederste tredjedel af ovnen i 11/4 -11/2 time, indtil den er mør og stegesaften er klar, når du prikker med en kniv ved siden af låret.
Partér kyllingen med en skarp, tung kniv og servér med det samme.