Smuldr og opløs gæren i det lunkne vand. Bland mel med salt og sukker og tilsæt halvdelen sammen med olien. Ælt det godt sammen.
Tilsæt resten af melet og ælt dejen ved lav hastighed i 10 minutter til den er blød og smidig. Dæk skålen til med en opklippet frysepose og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. en time, til den når dobbelt størrelse.
Rør tomatpureen sammen med krydderier, ost, skinke og peberfrugt i små tern.
Skrab dejen ud på et let meldrysset bord og ælt den kort igennem. Rul dejen ud til en firkant på ca. 40x50 cm. Flyt på dejen engang imellem og drys bordet med ekstra mel, så dejen ikke klistrer fast.
Fordel fyldet på dejen, men lad 4-5 cm i den ene ende være fri. Rul dejen sammen, så du har en roulade på ca. 40 cm.
Skær dejen i 18 pæne skiver. Det gøres nemmest ved at bruge en sytråd, som lægges under dejen, før der trækkes i begge ender. (Du kan se teknikken i den her opskrift på fibersnegle.)
Fordel pizzasneglene på to bageplader, klargjort med bagepapir. Dæk dem til med hårdtopvredne viskestykker og lad sneglene efterhæve i ca. 45 minutter.
Det sidste kvarter af hævetiden varmes ovnen op til 220°. (Almindelig ovn, ikke varmluft.)
Pensl sneglene med sammenpisket æg og drys med oregano. Bag sneglene en plade ad gangen i nederste tredjedel af ovnen i 20-22 minutter.
Lad dine pizzasnegle køle af under et viskestykke, før de spises straks eller fryses ned.
Noter
Pizzasnegle skal opbevares i køleskabet af hensyn til skinken og osten. De er fryseegnede i op til tre måneder.