Klip IKEAposen op langs syningerne, så du får reelt stof. Spræt hankene af, så du har to lange bånd.
Klip IKEAposen i følgende stykker: (Alle mål er inkl. 1 cm sømrum.)1 stk. 50 x 23,5 cm (bund og langside)2 stk. 18 x 16 cm (endestykker)1 stk. 23,5 x 11 cm (skillerum på langs)4 stk. 12 x 11 cm (skillerum på tværs)2 stk. hank L34 cm
Zig-zag rundt om alle stykkerne.
Marker midten på endestykkerne (på den side, der måler 16 cm) og på det store stykke. Saml dem ret mod ret, og sy endestykkerne sammen med bund- og langsidestykket med 1 cm sømrum.
Fold kanten foroven dobbelt ned med 1 cm pr. fold. Stik den fast.
Fold enden om på hanken, så den ikke flosser. Stik den fast.
Mål 2 cm ind fra hvert hjørne på langsidens overkant og marker. Sæt hanken fast derfra og ind mod midten af tasken og stik den fast med krydssyninger.
Sy alle over- og underkanter foldet rundt på skillerummene, dobbeltfoldet med 5 mm pr. fold. Fold derefter alle sidekanter dobbelt med 5 mm pr. fold og stik dem fast.
Find ⅓ målene af det lange skillerum og marker punkterne fra hver ende. Sæt de små skillerum fast to og to med stikningen ud for mærket og stik dem fast hele vejen ned igennem begge tværskillerum og midterskillerummet.
Find midten af endestykkerne og fastgør enderne af det lange skillerum ud for mærket. Placer dem nedenfor den ombukkede overkant. Stik dem fast halvvejs ned ad skillerummet.
Mål 7 cm ind fra hver ende af langesiderne og fastgør sideskillerummene nedenfor den ombukkede kant. Stik dem fast halvvejs ned ad skillerummet.
Klap dig selv på skulderen over dit gode arbejde. Læg fryseelementer i bunden af tasken og fyld den op med øl eller sodavand. - Og tag så ud i det blå:-)