Svits løg, hvidløg og ingefær i olien, uden at det tager farve. Tilsæt karry, kylling og bladselleri og svits det med, til kyllingen skifter farve.
Hæld kokosmælk, vand og halvdelen af mangoen ved og lad det simre, indtil kyllingen er gennemstegt.
Imens koger du risene: Sæt ris, vand og salt over at koge i en gryde med låg. Når vandet koger, skruer du helt ned for varmen og lader det simre i 10 minutter. Sluk under gryden og lad risene hvile under låg i yderligere 10 minutter. Rør risene igennem med en gaffel.
Tilsæt peberfrugt og resten af mangoen til saucen og smag den til, før du drysser kokosmel og basilikumstrimler over og serverer.
Noter
Rester af retten er fryseegnede i op til tre måneder.