Varm ovnen op til 160° (alm. ovn, ikke varmluft). Klargør bageplader med bagepapir. Fyld koldt vand i en skål.
Rør æggehvider med fint rugmel og sirup. Fyld dejen i en engangssprøjtepose eller en frysepose og klip spidsen af. Afsæt små toppe på bagepapiret, ca. en lille teskefuld pr. top.
Dyp en lille paletkniv i koldt vand, skrab paletkniven af mod skålens kant og smør dejen ud i et tyndt lag som på billedet. Drys med lidt flagesalt og groft rugmel. Lav en række ad gangen, så overfladen ikke tørrer ud, før der kommer drys på.
Bag dine rugchips i ovnen i 8-10 minutter. Chipsene skal let slippe papiret og være helt sprøde. Lad dem køle af på en bagerist. Hvis de alligevel er bløde efter afkøling, kan du sætte dem i ovnen en gang til og tørre dem yderligere.