Bland alle de tørre ingredienser i en røreskål. Skær margarinen i mindre stykker, og ælt det i melblandingen, indtil det har konsistens som groft sand. Bland æg og mælk, og rør det i blandingen lidt efter lidt. Ælt ikke dejen for længe.
Når konsistensen er jævn, fylder du dejen i en frysepose, og lægger den i køleskabet i en time.
Varm ovnen op til 200°. (Alm. ovn, ikke varmluft.)
Tril dejen til kugler med en diameter på ca. 2 cm og sæt dem med lidt afstand på bageplader med bagepapir. Jeg brugte silikone-engangshandsker, da jeg trillede dem, for dejen er lidt klistret.
Bag kammerjunkerne én plade ad gangen i 8-10 minutter. Lad dem afkøle et øjeblik, før du flækker dem og lægger dem tilbage på pladen.
Skær dem over, mens de stadig er varme, ellers smuldrer de. Det er bedst, hvis dine kammerjunkere vender med skærefladen opad. På den måde tørres de bedst, når dampen kan slippe ud.
Når den sidste plade er bagt, stiller du ovnen over på varmluft, stadig 200°, og sætter de flækkede kammerjunkere ind i ovnen i 10-15 minutter, til de er helt tørre.
Noter
Lad kagerne køle helt af på en rist, før du putter dem i kagedåser. Du kan også fryse kammerjunkerne ned, men de mister sprødheden, når de tør op.