Udskriv
Birkesvafler med blåbærskum - Bagvrk.dk

BIRKESVAFLER MED BLÅBÆRCREME

Sprøde birkesvafler med citronskal og sødt fyld af blåbærcreme.

Ret Dessert, Morgenmad
Køkken Dansk
Nøgleord Birkes, Blåbær, Vafler
Forberedelsestid 20 minutter
Tilberedningstid 30 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal 12 vafler

INGREDIENSER

BLÅBÆRCREME

  • 250 g frosne blåbær
  • 90 g rørsukker
  • 2 tsk kartoffelmel
  • Lidt koldt vand
  • 1/2 l piskefløde

BIRKESVAFLER

  • 160 g smør
  • 400 g hvedemel
  • 3 spsk blå birkes
  • 2 tsk bagepulver
  • 160 g rørsukker
  • Revet skal af en usprøjtet citron
  • 2 æg, str. M/L
  • 7 1/2 dl sødmælk

DERUDOVER

  • Smør til bagning
  • Skovsyreblade og -blomster
  • Tørrede kornblomster

SÅDAN GØR DU

BLÅBÆRCREME

  1. Bring blåbær og rørsukker i kog, og lad det simre ved lav varme, til sukkeret og smeltet, og bærrene er blevet bløde.

  2. Rør kartoffelmelet ud i det kolde vand. Hæld det i blåbærsylten i en tynd stråle, mens du rører godt. Varm blåbærrene op til lige under kogepunktet, så det tykner. (Jævning af kartoffelmel må ikke koge.)

  3. Tag gryden af varmen, og lad det afkøle helt.

  4. Pisk fløden ret stiv. Rør først ca. 1/4 ud i blåbærrene, til det er blandet godt. Tilsæt derefter flødeskummet ad et par omgange, mens du forsigtigt vender det i med lange tag med en dejskraber, så du ikke presser luften ud af fløden.

  5. Fyld blåbærcremen i en engangssprøjtepose klargjort med en åben stjernetyl og læg den i køleskabet, indtil alle vaflerne er klar.

BIRKESVAFLER

  1. Smelt smørret, og lad det køle af. Sigt mel og bagepulver sammen i en skål. Bland birkes, sukker og citronskal i melet og rør godt, så det er jævnt fordelt.

  2. Slå æggene ud i en kande, pisk dem let sammen og bland mælken i.

  3. Hæld skiftevis smør og æg/mælk i de tørre ingredienser, mens du pisker med fx en håndmixer til du har en glat dej.

  4. Varm vaffeljernet op, pensl med smør (eller smørspray), og bag vaflerne én ad gangen. Varm evt. alle vaflerne op i ovnen, når du er færdig med at bage dem.

  5. Klip med en saks mellem to hjerter ind til midten af vaflen, og fold de to hjerter ind over hinanden, så der dannes en skål. Læg vaffelskålen i en lille portionsskål.

  6. Sprøjt en top af blåbærcreme i hver vaffelskål. Pynt med skovsyreblade og -blomster. Drys med tørrede kornblomster og servér vaflerne.

NOTER

Vaffeldej kan holde sig op til 2 dage i køleskabet, hvis du ikke bruger det hele på én gang.