Udskriv
Store bobler i hvedetortillas - Bagvrk.dk

HVEDETORTILLAS OG TEXMEXKRYDDERI

Store, bløde hvedetortillas og nemt texmexkrydderi, så du ikke behøver købe de færdige i supermarkedet.

Ret Aftensmad
Køkken Mexikansk, Texmex
Nøgleord Mexicansk, Texmex
Forberedelsestid 20 minutter
Tilberedningstid 1 minute
Hviletid 30 minutter
Samlet tid 58 minutter
Antal 8 tortillas

INGREDIENSER

HVEDETORTILLAS

  • 420 g hvedemel
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk fint salt
  • 25 g koldt smør
  • 3 dl varmt vand

TEXMEXKRYDDERI

  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk oregano
  • 1/2 tsk cayennepeber
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1/2 tsk stærk paprika
  • 1 tsk groft salt
  • 1/2 tsk mørk kakao
  • 1/2 tsk sukker
  • Til 500 g hakket oksekød og 1 dl vand

SÅDAN GØR DU

  1. Bland mel, bagepulver og salt, så det er godt fordelt. Tilsæt smør i små stykker og bland det, til det har konsistens som fint sand. 

  2. Hæld vandet i lidt ad gangen, indtil du har en smidig dej. 

  3. Ælt dejen grundigt i 3-5 minutter, indtil dejen slipper skålens sider, og er blød og smidig. Dæk skålen til med et hårdtopvredet viskestykke og lad dejen hvile i 20 minutter.

  4. Del dejen i 8 lige store stykker, og tril dem til boller. Rul dejen ud, en kugle ad gangen, på et let meldrysset bord. Rul ud, så tyndt du kan, og drys med mel, når dejen begynder at klistre fast. 

    Flyt på dejen hele tiden ved at dreje den, hver gang du har rullet. Det gør det nemmere at få pandekagen rund, og du kommer ikke til at stå i en skæv stilling.

  5. Lad dine tortillas hvile på køkkenbordet i 10 minutter. VarmD bagestålet eller en tør pande op. 

  6. Rul dine tortillas ud igen, så de bliver endnu tyndere, og bag dem ca. 30 sekunder på hver side på det varme stål/den varme pande.

  7. Læg pandekagerne i en stak på en bageplade med bagepapir, og læg det fugtige viskestykke henover, så de bevarer smidigheden. Boblerne i hvedetortillas bliver bløde og giver efter, når de køler af. 

  8. Opbevaring til senere sker bedst i en frysepose på køkkenbordet, hvis du ikke spiser dem indenfor et par timer. Hvedetortillas er også fryseegnede i fryseposer. 

TEXMEXKRYDDERI OG KØDFYLD

  1. Brun det hakkede oksekød i lidt olie. Tilsæt krydderiblandingen sammen med 1 dl vand og lad det simre, til vandet er kogt ind. 

  2. Serveres med hvedetortillas, guacamole, pico de gallo tomatsalsa, revet cheddar, strimlet salat, agurk i tern, majs fra dåse, creme fraiche, tomat i både og finthakket rødløg... (Du kan godt se, jeg er nødt til at bruge store tortillas, ikke?)

NOTER

Tortillas opvarmes bedst, enten på en tør pande i få sekunder eller i ovnen indpakket i alufolie. Kør tortillaen kort ind under vandhanen, ryst overskydende vand af, og varm dem op. Læg et viskestykke over indtil servering, så de ikke mister smidigheden.