Udskriv
Nicolines grovbrød krummefoto lavformat Bagvrk.dk

NICOLINES GROVBRØD

Luftigt grovbrød med blød krumme og sprød skorpe. 

Ret Brød
Køkken Bagværk
Nøgleord Chia, Fuldkorn, Grovbrød
Forberedelsestid 20 minutter
Tilberedningstid 40 minutter
Hævetid 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer 30 minutter
Antal 1 stk.

INGREDIENSER

  • 2 1/2 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 20 g honning
  • 75 g havregryn
  • 30 g solsikkekerner
  • 20 g blå birkes
  • 2 spsk chiafrø
  • 2 spsk rapsolie
  • 300 g Manitoba hvedemel
  • 1 tsk groft salt
  • Blå birkes til drys

SÅDAN GØR DU

  1. Gæren smuldres og røres ud i det lunkne vand. Tilsæt honning, havregryn, kerner og frø sammen med olien. Ælt halvdelen af melet ind i dejen.

  2. Bland salt med resten af melet og tilsæt også det til dejen. Ælt grundigt i 6-8 minutter, til dejen slipper skålens sider, men stadig er blød og smidig.

  3. Dæk skålen til med en opklippet frysepose, fastgjort med en elastik og lad dejen hæve et lunt sted i 45 minutter.

  4. Klargør en brødform på B12xH8xL30 cm ved at smøre den let.

  5. Skrab dejen ud på et let meldrysset bord og form et grovbrød. Hvis du vil se, hvordan jeg former brød, kan du se det i dette indlæg om gulerodsbrød. Læg brødet i formen med samlingen nedad.

  6. Gør toppen af brødet fugtigt med en våd hånd og drys brødet med birkes. Klip dybe snit med en saks i toppen af brødet. Dæk formen til med fryseposen og lad brødet hæve i yderligere 45 minutter. 

  7. Imens varmer du ovnen op til 190° (alm. ovn, ikke varmluft). Stil et ovnfast fad (gerne af støbejern) ind i bunden af ovnen.

  8. Når dit 6-kornsbrød er færdighævet, stiller du det ind i ovnen på risten i den nederste rille. Hæld 1/2 dl vand i det ildfaste fad og luk straks ovnlågen. Bag brødet i 30 minutter. Tag det ud af formen, stil det tilbage på risten og bag yderligere 10 minutter, til skorpen er gylden og sprød.

  9. Lad brødet afkøle utildækket på en rist. 

NOTER

Nicolines grovbrød kan fryses ned i op til 3 måneder.