Udskriv
Texmex

TEXMEX CARNITA TACO

Carnita taco er texmex, når det er bedst. En svinekam, som er kogt mør sammen med hvidløg, krydderier og Coca-Cola. Server den med mango-chili-salaten.

Ret Aftensmad
Køkken Mexikansk
Nøgleord Mango, Svinekød, Texmex
Forberedelsestid 30 minutter
Tilberedningstid 2 timer 30 minutter
Hviletid 1 time
Samlet tid 4 timer
Antal 4 personer

INGREDIENSER

KRYDDERIBLANDING

  • 3 spsk stødt, stærk paprika
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 tsk hvid peber
  • 1 spsk sort peber
  • 1 spsk hvidløgspulver
  • 1 spsk tørret oregano
  • 1 spsk spidskommen
  • 1 spsk fint salt

CARNITA TACO

  • 1 kg svinekam uden svær og ben
  • 2-3 spsk krydderiblanding som ovenfor
  • Saft af 1 lime
  • Saft af 1 appelsin
  • 1 spsk kinesisk soja
  • 5 fed hvidløg
  • Olivenolie
  • ca. ½ liter rød Coca-Cola (Light duer ikke!)

MANGO-CHILI-SALAT

  • 2 mangofrugter
  • ½ rødløg
  • 1 lille håndfuld koriander
  • 2 spsk limesaft
  • ½ frisk habanero eller en anden rød chili
  • ½ tsk fint salt

I ØVRIGT

  • 4-8 tortillas
  • 2 tomater i både
  • Majskerner fra dåse
  • Guacamole

SÅDAN GØR DU

  1. Start med at blande alle krydderierne til krydderiblandingen.
  2. Skær kødet i små tern og læg det i en skål. Gnid kødet godt med krydderiblandingen. Pres saften af lime og appelsin og hæld det over sammen med sojaen. Hak hvidløget fint, bland det hele og lad det trække mindst en time i køleskab, men gerne til næste dag.
  3. Hæld marinaden fra kødet, og gem den til senere. Brun kødet i en tykbundet gryde i lidt olie. 

  4. Når kødet har skiftet farve, hælder du marinaden over og hælder så meget cola ved, at det dækker kødet. Lad det simre i mindst 2 timer under låg. Hæld mere cola ved, hvis det er ved at koge tør.

  5. Tag låget af gryden og lad det koge i endnu en halv time, så du koger kød og sauce ind til en tyk, lidt klæbrig masse, som nemt lader sig skille ad i små trevler som pulled pork.

MANGO-CHILI-SALAT

  1. Server din Carnita sammen med mango-chili-salaten, som du laver, mens kødet koger:
  2. Skræl og udsten mangofrugterne. Skær alle ingredienserne i fine tern, bland det og lad det det trække i køleskabet i mindst en time.
  3. Habanero er djævelsk stærk, så prøv dig lidt frem, hvor meget der skal i. Brug evt. en anden rød chili, som er mildere.
  4. Server kødet i lunede hvedetortillas sammen med guacamole, tomater i både, majskerner fra dåse og mango-chili-salaten.

NOTER

Rester af Carnita Taco kan sagtens fryses ned til en anden, god gang, så det kan godt betale sig at lave en stor portion.