Udskriv
Æbleskiver, en klassisk opskrift fra Bagvrk.dk.

ÆBLESKIVER

En klassisk æbleskiveopskrift med kærnemælk og natron.

Ret Dessert
Køkken Dansk, Jul
Nøgleord Jul, Kærnemælk
Forberedelsestid 5 minutter
Tilberedningstid 55 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 30 stk.

INGREDIENSER

  • 250 g mel
  • 1 tsk. natron
  • ½ tsk. fint salt
  • 1 spsk. sukker
  • Revet skal af ½ usprøjtet citron
  • ½ l kærnemælk
  • 2 æg
  • Til bagning: Smør eller oliemargarine

SÅDAN GØR DU

  1. Bland de tørre ingredienser i en skål. Rør kærnemælken i lidt ad gangen, og rør dejen glat. Pisk æggene i ét ad gangen.
  2. Varm æbleskivepanden godt op og fyld en lille klat fedstof i hvert hul. Fyld hullerne ¾ op med dej. Vend æbleskiverne en kvart omgang med et træspyd, når de har dannet fast underside. Inden de vendes den sidste kvarte omgang, fyldes der lidt ekstra dej i med sprøjteflasken.
    Æbleskiver, en klassisk opskrift fra Bagvrk.dk.
  3. Vend jævnligt æbleskiverne til de er gennembagte (når der ikke længere hænger dej ved, når spyddet stikkes ned i dem).
  4. Hvis æbleskiverne ikke serveres med det samme, kan de varmes 10-15 minutter i en 160° varm ovn (alm. ovn, ikke varmluft), hvor der står et fad med vand i bunden til at afgive damp under processen.

NOTER

Æbleskiver kan sagtens fryses ned, hvis du er i god tid med at bage dem. Serveres med rigeligt syltetøj og flormelis.