Udskriv
Flytte hjemmefra kogebog - en boganmeldelse fra Bagvrk.dk.

ONE POT PASTA A LA PUTTANESCA

Opskrift fra Louisa Lorangs 'Flytte hjemmefra kogebog'.

Ret Hovedret
Køkken Italiensk
Nøgleord Pasta, Tomater
Forberedelsestid 5 minutter
Tilberedningstid 16 minutter
Samlet tid 21 minutter
Antal 2 personer

INGREDIENSER

  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 400 g hakkede tomater (en dåse)
  • 3 dl vand
  • 200 g cherrytomater
  • 225 g spaghetti
  • 150 g sorte oliven, uden sten
  • 3 spsk kapers
  • Groft salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • Oregano, gerne frisk
  • Parmesanost
  • Lækkert brød

SÅDAN GØR DU

  1. Skær hvidløgsfeddene i tynde skiver. Varm olien op i en stor gryde eller sauterpande, og svits hvidløgene, uden at de tager farve.

  2. Kom tomater, vand (du kan evt. hælde vandet i dåsen fra tomaterne, så du får al tomatsmagen med ud), cherrytomater, spaghetti, oliven og kapers i gryden og lad retten simre i 12-15 minutter under låg, til pastaen er kogt. 

  3. Smag til med salt og peber og server din One pot pasta i dybe tallerkener med oregano og parmesanost. 

NOTER

Server gerne et stykke godt brød til, så du har noget at suge den sidste rest af den lækre sauce op med.