Udskriv
Kold agurkesuppe. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

KOLD AGURKESUPPE MED RAMSLØGPESTO

Ret Forret
Køkken Dansk
Nøgleord Agurk, Suppe
Forberedelsestid 25 minutter
Antal 4 personer

INGREDIENSER

KOLD AGURKESUPPE

  • 2 agurker
  • 2 tsk. groft salt
  • 2 spsk. ramsløgpesto eller basilikumpesto og 1 fed hvidløg
  • 4 tsk. citronsaft
  • 1 dl. fløde
  • 2 dl. vand
  • 2 tsk. kryddersalt jeg brugte en fra Vestjyske Delikatesser
  • Friskkværnet peber

CROUTONER PÅ SPYD

  • 6 skiver groft toastbrød
  • 2 spsk. olivenolie
  • Et nip ramsløgsalt  eller kryddersalt
  • 20 blade fx skvalderkål, mynte eller citronmelisse
  • 4 trægrillspyd

RISTEDE GRÆSKARKERNER

  • 6 spsk. græskarkerner

SÅDAN GØR DU

KOLD AGURKESUPPE

  1. Skræl agurkerne. Flæk dem på langs og skrab kernerne ud med en ske. Riv agurkerne på den fine side af rivejernet ned i en skål. Bland den revne agurk med de 2 tsk. groft salt, og lad det trække i 10 minutter.
  2. Læg et rent viskestykke i et dørslag (eller brug en finmasket si) og hæld den revne agurk ned i viskestykket.
  3. Lad det dryppe godt af og pres evt. mere af væsken ud af agurken. Hæld den afdryppede agurk tilbage i skålen.
  4. Tilsæt ramsløgpesto, citronsaft, fløde og vand og bland det godt med agurken. Smag til med kryddersalt og friskkværnet peber.
  5. Hvis suppen ikke skal serveres med det samme, sættes den i køleskabet og røres blot igennem inden anretning.

CROUTONER PÅ SPYD OG GRÆSKARKERNER

  1. Skær den yderste skorpe af toastbrødet. Skær brødet i kvadrater på ca. 3x3 cm.

  2. Varm lidt olivenolie op i en pande og rist croutonerne på begge sider, til de er gyldne. Tag dem af panden, og drys dem med et nip ramsløgsalt.

  3. Hæld græskarkernerne på den varme pande (uden fedtstof) og rist dem, til de begynder at poppe. Tag græskarkernerne af panden, så de ikke får for meget.