Udskriv
Kanelsnegle med surdej. En klassisk opskrift fra Bagvrk.dk.

KANELSNEGLE MED SURDEJ

Kanelsnegle med surdej kan sagtens bages helt uden gær. I disse er der både kanelremonce og vanillecreme. Udførlig opskrift med tips til surdejen.

Ret Kage
Køkken Bagværk
Nøgleord Creme, Gærdej, Kanel, Surdej
Forberedelsestid 30 minutter
Tilberedningstid 20 minutter
Hviletid 6 timer
Samlet tid 50 minutter
Antal 12 stk.

INGREDIENSER

DEN UNGE SURDEJ

  • 100 g hvedemel
  • 50 g fint rugmel
  • 150 g vand, 27°
  • 1 spsk. surdej

VANILLECREMEN

  • dl. mælk
  • 2 æggeblommer
  • 70 g sukker
  • tsk. vanillesukker
  • 20 g Maizena

SELVE DEJEN

  • 250 g mælk, stuetemperatur
  • 150 g ung surdej, se ovenfor
  • 1 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 40 g sukker
  • ½ tsk. kardemomme
  • 500 g hvedemel
  • ½ tsk. fint salt
  • 80 g blødt smør

REMONCEN

  • 150 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 2 spsk. stødt kanel
  • Pynt: Haglsukker eller hvid glasur af flormelis og vand.

SÅDAN GØR DU

KL. 7.00

  1. Rør ingredienserne til den unge surdej sammen. (Du kan også bruge rent hvedemel. Jeg brugte bare den melblanding, jeg altid fodrer med.) Lad det stå på kølkenbordet i 4-6 timer eller natten over.
    Kanelsnegle med surdej. En klassisk opskrift fra Bagvrk.dk.
  2. Når surdejen er klar til at bage med, kan en skefuld af den flyde i lunkent vand. Hvis surdejen synker, er den ikke klar endnu og skal stå lidt længere.

LAV OGSÅ VANILLECREMEN PÅ DETTE TIDSPUNKT

  1. Varm mælken op til kogepunktet i en lille gryde. Imens pisker du æggeblommer, sukker og vanillesukker godt sammen i en skål. Sigt Maizenaen ned i æggeblommerne, og bland det godt uden at piske.
  2. Når mælken er varm, hælder du den i æggemassen i en tynd stråle, mens du rører, indtil det hele er blandet godt.
  3. Hæld det tilbage i gryden og varm cremen op til kogepunktet, mens du rører godt, så den ikke brænder på. Lad din creme koge et par minutter, mens du rører. Først skummer den og bruser op, dernæst falder skummet, og cremen bliver tyk.
  4. Skrab din vanillecreme over i en dyb tallerken eller en skål, dæk den til med husholdningsfilm helt ned på overfladen, og stil den i køleskabet, indtil du skal bruge den.
  5. Tag æg, mælk og smør ud af køleskabet, så det når stuetemperatur, inden surdejen er klar til at bage med.
    Kanelsnegle med surdej. En klassisk opskrift fra Bagvrk.dk.

KL. 11.00

  1. Hæld mælken i en skål og rør surdejen ud i den. Jeg bruger hånden til at piske den ud med, for så kan jeg nemt mærke, om der er nogen klumper tilbage.
  2. Tilsæt æg, sukker og kardemomme og pisk igen. Tilsæt nu melet og rør ved først lav, dernæst medium hastighed i røremaskinen, til dejen samler sig om dejkrogen og slipper siderne. Det tager ca. 5 minutter.
  3. Lad dejen hvile i 30 minutter.
    Kanelsnegle med surdej. En klassisk opskrift fra Bagvrk.dk.

KL. 11.40

  1. Drys salt henover toppen af dejen og fordel det bløde smør henover. Ælt dejen i maskinen, indtil du har en glinsende, blød og blank dej, hvor al smørret er absorberet. Det tager 6-8 minutter.
  2. Dæk skålen til med en opklippet frysepose, fastgjort med en elastik og lad dejen hvile i alt en time med en stræk-og-fold midtvejs.
  3. En stræk-og-fold foregår ved, at du efter en halv times hviletid, gør din hånd våd, stikker den lidt ind under dejen i den ene side og strækker dejen, så langt den vil være med. Fold den ind over resten af dejen. Gør det samme ved de tre andre sider på dejen, og lad den igen hvile tildækket i 30 minutter.
  4. Rør remoncen sammen, imens dejen hviler. Rør det bløde smør, sukker og kanel sammen i en skål med en grydeske, og lad det stå på køkkenbordet, indtil du skal bruge det.

KL. 12.50

  1. Skrab din dej ud af skålen på et let meldrysset bord.
  2. Rul dejen ud til en rektangel på ca. 30×50 cm. Fordel først kanelremoncen på dejen, helt ud til kanterne i siderne, men lad de sidste fem cm på den korte led være fri. Fordel herefter vanillecremen ovenpå kanelremoncen. Det gøres nemmest med en dejskraber.
    Kanelsnegle med surdej. En klassisk opskrift fra Bagvrk.dk.
  3. Rul dejen sammen til en roulade fra den korte side, så du nu har en tyk roulade med en længde på ca. 30 cm.
  4. Læg forsigtigt din roulade i køleskabet i en halv time. Så er den nemmere at skære i skiver.
  5. Klargør imens to bageplader med bagepapir.

KL. 13.30

  1. Skær enderne af kanelrullen, og skær derefter 12 fine skiver af den. Det gøres nemmest med en takket brødkniv.
  2. Læg dine kanelsnegle med surdej med skærefladen opad på bagepladerne. Læg snippen uden remonce ind under sneglen, så den ikke kan rulle sig op.
  3. Dæk sneglene til med en opklippet frysepose og derefter et viskestykke og lad dem hæve ca. 2 timer ved stuetemperatur. (Du kan også lade dem hæve fx 12 timer i køleskabet.)
    Kanelsnegle med surdej. En klassisk opskrift fra Bagvrk.dk.

KL. 15.35

  1. Du har frit valg, om du vil pensle sneglene med lidt æg, eller om du vil drysse dem med haglsukker, som jeg har gjort.
  2. Varm ovnen op til 210° (alm. ovn, ikke varmluft) og bag sneglene i nederste tredjedel af ovnen i ca. 20 minutter.
  3. Lad dine kanelsnegle med surdej køle nogle minutter, før du lægger et tørt viskestykke over dem, og lader dem afkøle helt.
  4. Rør en tyk glasur af flormelis og kogende vand. Fyld glasuren i en frysepose, klip et lille hjørne af posen og læg striber af glasur på dine kanelsnegle med surdej, før du serverer dem.