Udskriv
Hvidløgsmarinerede rejer. En tapasret fra Bagvrk.dk.

HVIDLØGSMARINEREDE REJER

Ret Forret
Nøgleord Tapas
Forberedelsestid 10 minutter
Hviletid 1 time
Samlet tid 1 time 10 minutter
Antal 4 personer

INGREDIENSER

  • 300 g Vannameirejer med halevifter (Kæmperejer fra Coop)
  • 1 dl. olivenolie
  • 1 spsk. hakket persille
  • 1 fed hvidløg
  • 1 nip salt
  • friskkværnet, sort peber
  • 1 nip chili
  • 1 citron i smalle både

SÅDAN GØR DU

  1. Lad rejerne tø op i køleskabet. Lad dem dryppe af i en sigte.

  2. Hvis du bruger ukogte rejer, skal du pille dem, men lade haleviften sidde på. Skær et snit i ryggen og pil den mørke tarm ud.

  3. Hak hvidløg og persille fint og bland det med olie, salt, peber og chili. Lad rejerne marinere en times tid i køleskabet i olien.

  4. Hvis du bruger kogte rejer, kan du servere dem i krydderolien, som de er, eller stege dem i olien i et par minutter på en varm pande. 

  5. Hvis dine rejer er ukogte, steger du dem i krydderolien i en pande, indtil de skifter farve. Lad være med at give dem for lang tid.

  6. Hæld olie og rejer i en skål og server dem med godt brød og citronbåde. Byd også gerne en aÏoli eller pesto til.