Varm mælken, indtil den er håndvarm og opløs gæren heri. Tilsæt æg, sukker, salt og halvdelen af melet og bland godt. Tilsæt det bløde smør og ælt, indtil det er optaget i dejen. Tilsæt resten af melet.
Ælt dejen, til den er smidig og slipper skålens sider. Det tager ca. 10 minutter. Dæk skålen til med en opklippet frysepose og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 45 minutter.
Ælt dejen igennem og del den i to. Rul hver del ud til en cirkel på et par milimeters tykkelse, som du inddeler i 8 stykker med et pizzahjul eller en skarp kniv.
Hvis du bager pølsehorn, rulles pølsen ind i dejen fra den brede ende og sættes på en bageplade med bagepapir.
Husk at sætte hornene, så de står ovenpå spidsen af trekanten, da de ellers gerne vil rulle sig ud. Dæk hornene til med et viskestykke og sæt dem til hævning et lunt sted i 30 minutter.
Imens varmer du ovnen op til 220°. (Almindelig ovn, ikke varmluft.)
Pisk æg og mælk godt sammen og pensl hornene med blandingen. Hvis du pensler to gange med lidt tørretid imellem, bliver de ekstra blanke. Drys pølsehornene med sesamfrø.
Bag hornene i ca. 12 minutter i nederste tredjedel af ovnen.Lad dine pølsehorn køle af under et viskestykke, så du bevarer fugtigheden i dejen.
Noter
Pølsehorn er fryseegnede i op til tre måneder. - Ellers skal de opbevares i køleskabet.