Det står ned i stænger udenfor. Nej, regnen pisker mod vinduerne, fordi det blæser en del i dag. Det er ikke noget, der hjælper på mandagshumøret, så derfor er mandagstippet enkelt i dag: Spis chokolade og drik varm kakao!

Chokolade er comfort food, når det er bedst. Comfort food er mad, som gør dig tryg, giver dig nydelse, tilfredsstillelse og velvære.
Hvis du spiser (mørk) chokolade, stimulerer du både serotonin- og endorfinproduktionen i hjernen, så du bliver mere glad.
Hoster du, viser forskning, at mørk chokolade også hjælper på at reducere hosten. (Et godt tip (eller en god undskyldning), hvis man er lidt tør i halsen.)
Med en kop varm kakao eller varm chokolade i hånden på en regnvejrsdag som i dag, kan man NÆSTEN glemme vejret udenfor. Især hvis man også lytter til dejlig musik, man bliver glad af.
Der er ingen løftede pegefingre fra mig, hvis du kommer til at spise forud i din chokoladejulekalender eller hvis du tømmer konfektskålen. Jeg ved, at jeg har en halv stang Toblerone, som ligger i køleskabet og venter på mig;-)
Jeg lover dig ikke, at chokolade kan få regnen til at holde op eller blæsten til at lægge sig. Men det kan gøre din dag lidt lysere og rarere.
Skriv et svar