Nyd naturen, haven, stranden eller skoven, når du er udenfor. Dagens mandagstip handler om at være mere opmærksom.

Hvornår har du sidst sat dig ned, lagt dig på knæ eller helt ned på maven for at iagttage blomster, insekter eller græsset nedefra?

Jeg har brugt det meget, det med at lægge mig helt ned på maven for at se verden i et andet perspektiv. Kigge op i himlen gennem træernes kroner.

At få øje på detaljer, som ingen andre ser eller lægger mærke til. Finde skønheden i det enkle og naturlige.

Nyd naturen
Næste gang du er udenfor, så tag en pause. Kig på blomsterne nedefra. Tag evt. et billede med din telefon. Tæl kronbladene, betragt bladene, se insekternes travlhed.

Nyd farverne, duftene, lysets skiften, naturens gang, fuglenes kvidren… Vær til stede og vær dig selv:-)

Ha’ en dejlig mandag!
Skriv et svar