Jeg er nået til karantænedagbog 9/14. At kalde mig radiostjerne er måske at tage munden for fuld, men jeg fik lov at fortælle om min oplevelse med Corona i Status på P4 i eftermiddag. Dagens dagbog er lang…
Lad mig starte med begyndelsen. Da jeg havde trykket udgiv på mit indlæg i aftes om karantænedagbog nr. 8/14 og delt link på Facebook og Instagram, tikkede der en kommentar ind på Facebook:
??? Karantæne??? Hvad betyder det for dig, når der både kan handles hos bager, tages på værksted, gives strikkelektioner mm?
Kommentaren slog mig ud. Lige netop i går savnede jeg min mand mere end nogensinde. Jeg tudbrølede. Og jeg blev vred.
Jeg var selvfølgelig godt klar over, at hun ikke havde fulgt med og læst alle mine andre dagbogsindlæg, for ellers havde hun vidst, at det var Morten og Natasja, som var i karantæne, og ikke mig.
Alligevel ramte det mig hårdt og lige i hjertet. Jeg skrev en lang smøre, som ville være klar til at lægge på både Facebook og Instagram, når jeg vågnede – hvis jeg stadig følte mig så forurettet, som da jeg faldt i søvn kl. 1.
Følelsen havde ikke fortaget sig i morges. Derfor offentliggjorde jeg teksten, som du kan læse på min Instagramkonto her. (Jeg kan ikke finde ud af at dele linket til Facebook, så jeg håber, du vil læse det via Instagram, hvis du vil have det hele med.)
Hvad har karantænen betydet for os?
Vi har skal undvære hinanden i 14 dage, hvor eneste kontakt er pr. telefon eller på tre meters afstand henover et stakit!
Ingen berøringer, ingen kys, ingen kram, ingen sex, ingen intimitet overhovedet!
Måske tænker du: “Så slap dog af!”, men når man ikke har været uden kropslig kontakt i så lang tid i snart 20 år, er 14 dage tæt på en evighed!
Jeg er nødt til at holde styr på to husholdninger. Hverdagen skal fungere herhjemme (og jeg må tilstå, at vi lever af nemme løsninger og fastfood), men samtidig skal der indkøbes mad, drikkevarer, ja, ALT, der skal bruges i sommerhuset, da de naturligvis ikke kan gå frit rundt og handle, når de er i karantæne. Der skal køres varer derud ca. hver 3. dag – og smiles og sendes luftkys henover stakittet!
Samtidig skal jeg være stærk, forstående, hjælpsom, udvise samfundssind OG passe på mit eget helbred med udbrændthed, angst og depression!
Alle de virtuelle kram og skulderklap<3
Jeg havde knap nok trykket “del”, før det strømmede ind med tilkendegivelser, kram, skulderklap og forsikringer om, at vi gjorde alt det rigtige som familie.
Der var ingen tilsvininger af hende, som havde gjort mig ked af det, men mange mente, at hun skyldte mig en undskyldning.
Den undskyldning fik jeg i eftermiddag, både på Facebook og som direkte besked. Hun var ked af, at hun havde misforstået mig, men som sygdomsramt havde hun følelserne udenpå tøjet, og var blevet stødt over at læse mit indlæg, hvor jeg både havde afleveret bilen på værksted, handlet hos bageren og lært min niece at strikke.
Selvfølgelig godtog jeg undskyldningen og tilgav. Ligesom hun blev stødt og ked af det, blev jeg det også, da jeg læste hendes kommentar. Der er undskyldt, tilgivet, og vi er videre<3
(Og helt ærligt, måtte man aldrig møde større modgang end at blive misforstået i en situation som denne, hvor alle er forsigtige og bange.)
Status på P4
Jeg har aldrig været i radioen før. I dag var jeg igennem på P4’s program ‘Status på P4’, hvor man kunne dele sin Corona-status.
“Status er, at vi er på karantænedag 9/14. Min mand og steddatter er i karantæne i et sommerhus, efter hun kom hjem fra Australien, mens vores søn går i 9. klasse på værelset. I dag er det proviantdag, hvor jeg leverer mad til sommerhuset, får et luftkys og taler med behørig afstand henover et stakit. Det bliver så dejligt at få dem hjem igen på søndag<3 Mange hilsner…”
Jeg sendte en sms til 1212 med ovennævnte ordlyd, da jeg havde handlet. Mest til sommerhuset og kun lidt til os selv herhjemme.
Jeg hentede August hjemme, for han trængte også til at se sin far og søster. På vej mod nordfyn, ringede min telefon. Jeg kører stadig i Skoda, så jeg var nødt til at køre ind til siden for at tage den.
Det var P4. Om jeg havde lyst til at tale med dem i radioen? Tjoh. Jeg var fuld af optimisme og rygrad efter al jeres opbakning – og tanken om at se min mand om lidt. Jeg sagde ja.
Det var en fin oplevelse, og jeg ved, at nogle af jer lyttede med kl. 13.05. Jeg hviskede til August, mens musikken kørte i baggrunden, at han skulle sende en sms til sin far, at de skulle tænde for P4.
Det var befriende at tale med levende mennesker (ikke at jeg ikke sætter pris på alle jer, som læser med derude, men det er noget andet at få respons med det samme og føle, at der bliver lyttet til én), og de spurgte bl.a., hvad de skulle have at spise i sommerhuset?
Risotto med svampe, hjemmelavede burgere og mexicanske pandekager (altså, tortillas med krydret oksekød, guacamole und alles). Nu jeg tænker over det, tror jeg også hellere, jeg vil spise i sommerhuset de næste par dage;-)
Og så lige den der Skoda…
Jeg kører stadig Skoda, selvom jeg skulle have hentet Passaten i eftermiddag. Der er en fejl i computer/software, som de bare ikke kan få løst. (Rul lige med øjnene en gang, for det gør jeg.)
Jo mere elektronik, man putter i en bil, jo flere ting kan der være fejl ved.
Skodaen har et par finesser, som varme i rattet og lys på jorden under døren, men som du læste i går, er det bare ikke mit mærke. Jeg kan ikke gøre for det;-)
Men bare rolig, Skodaen skal nok blive afleveret. Måske nok først i næste uge:-(
Ved sommerhuset
Jeg tog et par billeder i dag for at vise, hvor stor afstand vi holder til de to karantæneramte.
Der er vitterligt en kæmpe afstand mellem dem og os. De fejler ikke noget, og der er ingen tegn på, at de bliver syge. Men vi holder afstand.
Det er bare så helt fantastisk at stå på den ene side af hegnet og se ind i øjnene på den, man elsker højt.
Over min computerskærm hænger billeder fra vores bryllup. Unge, glade mennesker, som nu er blevet mere voksne, men stadig uendelige lykkelige.
Jeg ved, vi kommer igennem det her sammen. Det er snart slut. Kun 5 dage tilbage<3
Vil du læs mine andre indlæg om karantænedagbogen, kan du finde dem her:-)
Skriv et svar