Karantænedagbog 5/14 – det minder om hverdag

Karantænedagbog 5/14. Manner, hvor ville jeg have givet meget for at kunne have ligget i min mands arm, da jeg vågnede i morges! Sengen føltes enorm og tom, da jeg slog øjnene op. Og kold.

Utålmodigheden efter at skære ned på karantæneperioden sneg sig ind i mig. SKAL det virkelig være 14 dage? Kunne man ikke nøjes med 12?

Vi har en kammerat, hvis hus står tomt. Hvis de havde boet der, havde de ikke været så langt væk.

Men det er godt, at de bor i sommerhus en halv time herfra. Så bliver man ikke fristet til lige at smutte forbi.

Hverdag?

Vi begynder at finde en hverdag i karantænen. Jo længere, vi kom op ad formiddagen, jo mere mindede det om hverdag.

August går i skole på computeren, mens jeg læser eller ordner huslige ting. Det er faktisk helt rart at kunne sparre med ham om lektierne.

I dansk har de om romatikken. Du ved, Oehlenschläger, Ingemann, Grundtvig, H.C. Andersen. Alle de, som romantiserede de gode gamle dage og idealer.

En af opgaverne var at sammenligne ‘Der er et yndigt land’ (skrevet af Adam Oehlenschläger, hvis du skulle have glemt det?) med Natasjas ‘Gi’ mig Danmark tilbage’.

Hvis du lige bruger et par minutter på at tænke over det… Kan du så se, at Natasja også idylliserer de gode gamle dage og ønsker de gamle idealer igen?

Hvem skulle nu have troet, at en protestsang om Christiania, Ungdomshuset og frisind kan sammenlignes med vores nationalsang? Jeg havde ikke selv tænkt tanken:-)

Røgalarmen

August husker fra nu af at tænde emhætten, når han laver mad. Han ville varme to frankfurtere til vores frokost, men grillpanden blev så varm, at den satte gang i røgalarmen i entréen.

Det hjalp ikke at vifte foran røgalarmen. Den hylede stadig. Jeg pillede batteriet ud, mens han rendte rundt og åbnede alle vinduer og døre for at lufte ud.

Jo, vi lærer mange almennyttige ting i disse dage, mens skolen er lukket;-) Batteriet er sat i igen, og røgalarmen sidder på sin vigtige plads.

Er det nødvendigt at mødes???

Jeg har et spørgsmål: Er det nødvendigt at stimle sammen i denne tid, hvor det gælder om at holde afstand?

Frederiksberg Have er blevet lukket for løbere, som henvises til Søndermarken, fordi stierne i haven er for smalle, så der er ikke plads til både løbere og folk, som er ude at nyde det gode vejr.

En situationsrapport fra Enebærodde her på Fyn, hvor der nærmest kun er én grusvej frem og tilbage på odden: Der holdt 40-50 biler på parkeringspladsen før bommen derud.

Lidt som på en varm sommerdag, hvor man er på stranden. Er det virkelig nødvendigt, at “alle” tager til Enebærodde for at gå en tur?

Bliv dog hjemme, eller gå en tur i dit eget kvarter. Nik til naboen, hold afstand. Det, du gør nu, gør en forskel!

Job og forsyninger

August har været på arbejde i supermarkedet. Jeg bragte forsyninger til sommerhuset.

Endnu en lang liste: “Kan du ikke tage den blå rygsæk med, så vi kan have madpakker med på en gåtur?”

Rygsækken var pist væk. Vi kunne ikke finde den nogen steder herhjemme. Indtil det slog mig, at den allerede var i sommerhuset, fyldt med bøger og film…

Der er bragt mad ud til flere dage. Indisk sauce sammen med basmatiris. Friske jordbær, kartofler, fem slags kød, brød, pålæg, mere slik. Og store hindbærsnitter fra bageren. De behøver ikke få besøg foreløbig.

Jeg har ikke bagt siden i forgårs. Det er fint med en pause. Så er der mere plads til at nyde det gode vejr. Udendørs.

Faktisk har jeg kun taget ét billede i dag: Da August serverede rød saft for mig i shelteret. (Behøver jeg sige, jeg er møgforkælet at have en betænksom og flittig teenager i stedet for en sur og vranten én?)

Han er måske en lille smule fanatisk med ikke at ville have dyr i sin saft. Derfor kom der husholdningsfilm henover glassets åbning. Og et sugerør. Af pap.

Håber, I nyder det gode vejr i morgen, nu når det bliver isvinter (eller noget, der ligner) fra på søndag;-)