Karantænedagbog 14/14 handler om den længe ventede dag, hvor mand og datter blev frigivet fra karantænen og endelig kom hjem igen<3 Indlægget skrives med en dags forsinkelse, for i går blev der holdt i hånd, krammet og kysset hele dagen.
Overraskelsen og tilståelsen
Jeg har ikke været helt sandfærdig i min karantænedagbog. Når jeg har skrevet om dage, hvor jeg bare drev rundt, slappede af, læste i en bog eller gik en tur, har det ikke været sandt.
August og jeg har knoklet i 14 dage for at gøre haven forårsklar og anlægge den bålplads, som Morten har drømt om i et års tid. August har gravet og lavet alt det hårde, mens jeg har hjulpet med det, mine kræfter rakte til.
Det er sandt, at han har lavet sit skolearbejde i 5-6 timer hver dag og også, at han har været på arbejde i supermarkedet. Men i stort set alle andre vågne timer, har vi været i haven.
August har fået ekstra undervisning i anvendt geometri og matematik, havebrug og ekstra idrætstimer. – Og er gået på med krum hals.
Derfor var vi så trætte om aftenen, at vi nogle dage var nødt til at dele en film over i to, så vi kunne se resten dagen efter.
Det færdige resultat skulle selvfølgelig være en overraskelse, så derfor har jeg ikke kunnet skrive om det nogen steder eller vise billeder.
Der kommer et separat indlæg om den nye have, når jeg får tid til at samle alle tanker og tråde til det.
Rengøring
Haven blev færdig lørdag eftermiddag, så i går havde vi en liste med rengøringsopgaver, der skulle klares, før vi kunne køre mod sommerhuset og hente Natasja og Morten.
Det er utroligt motiverende for en teenager at have en liste, hvor man kan strege opgaver ud, efterhånden som de bliver gjort. Måske er det bare min teenager, som er flittig, arbejdsom og hjælpsom. Jeg er i hvert fald glad for, at det er ham, vi har vundet i Børnelotteriet<3
Samtidig blev der gjort rent i sommerhuset, så de var klar til afgang, da vi kom trillende med nedrullede vinduer, flag i hånden og Kool and the Gang’s “Celebration” på anlægget:-D
Genforeningen
Jeg kan kun forestille mig, hvordan det må være for andre familier, som lever adskilt pga. rejser eller arbejde, men det ville aldrig fungere for os.
Der herskede næsten filmiske tilstande ved sommerhuslågen, så hvis der var filmet i slowmotion, ville man have set mig komme svævende henover gruset, før jeg kastede mig i Mortens arme. Eller noget i den retning.
Det var også fedt at kunne give Natasja et knus og ønske hende velkommen hjem:-)
Der var usædvanlig stor aktivitet i sommerhusområdet med mange biler, folk der var ude at gå eller måske “blot tilse deres sommerhuse”? I betragtning af, at man skal holde sig hjemme, er der vist en del, som har flyttet adresse til sommerhuset hele påsken…
Jeg kaster ikke med sten. Jeg undres blot.
Vi har taget én for holdet, taget én for Danmark og overholdt anbefalingerne om at gå i karantæne for at være på den sikre side. Heldigvis var Natasja ikke smittet, men hun kunne lige så godt have haft en uønsket virus med hjem i rygsækken.
Igennem de sidste 14 dage har vi lært en masse om vores familiemønster, og hvor stort et afsavn alle lider, når vi ikke er sammen. Jeg håber aldrig, det kommer til at ske igen!
Hjemkomsten
Der var lagt champagne på køl. Gardinerne i stuen var rullet ned, så man ikke straks kunne kigge ud af vinduerne og opdage noget.
Selvom indkørslen og bedene ude foran stod snorlige, blev der ikke bemærket noget.
Jeg havde købt en flaske whisky som en velkommen-hjem-gave, og det var den, der løb med al opmærksomheden.
“Hvorfor er gardinerne rullet ned?”
“Fordi solen bagte ind ad vinduerne, men nu ruller vi dem lige op.” Ingen reaktion og ingen opmærksomhed, for Morten var ved at tage billeder af sin nye whisky og sende dem rundt til “drengene”.
Da vi havde rømmet os et par gange, vågnede han op. Morten blev lige præcis så glad, som vi havde forestillet os<3
Vi tog en havevandring, tog bålbænken i brug og der blev delt så mange kys og taknemmelighed ud, at det var hele indsatsen værd. For ikke at tale om hemmelighedskræmmeriet.
Er du klar over, hvad der kræves for at holde tand for tunge i 14 dage? Ikke at komme til at røbe noget om, hvem man har talt med undervejs. At finde de rigtige vinkler, når man skal tage dagens billeder, snapchat eller Facetime? Og huske at beskære billedet af bølgerne på vores lille havedam, så man ikke kunne se den store stak grene, der lå i baggrunden?
Vi var ved at blive taget på fersk gerning en eftermiddag, hvor vi gik i haven, mens Morten bad om Facetime. August smed hurtigt den spade, han havde i hånden, og vi kastede os ind i shelteret, som om vi havde siddet der hele tiden,-D
Snobrød og champagne
Den kolde champagne fik jeg af Morten til min 50-års fødselsdag sammen med to glas. Perrier Jouet er den champagne, som man tit ser, de drikker i amerikanske film. Den med blomsterrankerne.
Den her var en årgangschampagne fra 2011, og det var den bedste champagne, jeg har fået rigtig længe. (Det er alt for sjældent, man får champagne, hvis du spørger mig!)
Aftensmaden skulle selvfølgelig laves på det nye bålsted. Frankfurtere og snobrød. (Og champagne.) (Som dog blev skiftet ud med en påskeøl til maden. Det er altså mere passende med øl til snobrød…)
I al beskedenhed vil jeg påstå, at mine snobrød blev bedst. Derfor har jeg snart en snobrødsopskrift, jeg kan dele med dig.
Foråret og sommeren bliver lang og varm. Og lykkelig. Jeg kan mærke det:-)
Pyt med Corona, når bare vi kan være sammen igen<3
Med Karantænedagbog 14/14 afslutter jeg denne føljeton. Håber, du har fulgt med og hygget dig, ligesom jeg har hygget med at skrive den. Ha’ en skøn påske!
Vil du læse mine andre indlæg om karantænedagbogen, kan du finde dem her:-)
…. og TUSIND TAK for din historie om en karantæne i vores Danmark.. Hils din mand, Natasja og din søn!! I lyder som en DEJLIG FAMILIE!!
Tusind tak for din søde besked:-) Det har været rart at dele mine tanker – men rarest at skrive det sidste afsnit i dag, hvor jeg har kunnet fortælle det med haven;-)
Kh Lene