Hvornår har du sidst modtaget et highfive eller et kram? Hvis du ikke får nok af dem, skal du selv dele flere ud;-)
Det fede ved både highfives og kram er, at hver gang du giver et væk, får du selv et igen.

Er du en krammer?
Jeg er ‘en krammer’. Jeg giver måske nok hånd første gang, jeg møder folk, men når de er kommet lidt tættere på, giver jeg gerne krammere ud.
Det har taget lidt tid med min svoger, for han er ikke en krammer. Jeg synes, det er akavet at give hånd, når man er i nær familie, men sådan har det ikke altid været.
Min tidligere svigermor var også en krammer. Når mine forældre kom og gik, var det ikke med kram. Det var det med min svigermor. For ca. 27 år siden tog mine forældre hjem efter en hyggelig dag, hvor min svigermor spurgte: “Lene, skal dine forældre ikke have et farvelknus?”
Min far svarede hende: “Næh, det bruger vi ikke i vores familie.” Heldigvis er vi kommet efter det. Både mine forældre og søstre kom med på krammebølgen. Og nu også min svoger. I hvert fald når det er mig, der deler kram ud.
Svoger kan godt række hånden frem til et håndtryk. I så fald tager jeg hånden om bag ryggen for at indikere, at han ikke får et håndtryk, og så giver vi et kram i stedet. Jeg har ikke tvunget ham. Jeg har bare vænnet ham til, at det kan han godt;-)

Den virtuelle highfive
Hvad så, når man – som jeg – ikke er så meget ude i virkeligheden og blandt mennesker?
Sørg for at give kram og et highfive på nettet, når du er på sociale medier. Der er det nemlig mindst lige så vigtigt som i den virkelige verden.
Jeg har ikke helt styr på antallet af følgere på mine sociale medier. Jeg ved, at der er over 6.000 på Facebook og over 3.000 på Instagram, men de præcise tal kender jeg kun, når jeg går ind og decideret kigger efter dem.
Til gengæld elsker jeg den anerkendelse, jeg får med mine opslag. (Ikke opmærksomhed, men anerkendelse. Der er forskel!) Et skulderklap, en highfive eller et kram. Selvom de er virtuelle kan jeg mærke dem.
Jeg kunne ikke selv drømme om at skrive en sviner på nettet. Hvis jeg ser noget, jeg ikke bryder mig om, scroller jeg forbi og behøver ikke bruge tid på det.
I stedet vil jeg hellere bruge min energi på at sprede glæde og anerkendelse til andre. Har du tagget mig på Instagram, fordi du har brugt en af mine opskrifter? Skriver du en kommentar til mit opslag på Facebook?
Er du stolt over, at din første glazekage er lykkedes? Lykkedes det at bage et motiv ind i din kage? Du får minimum et like af mig. Og allerhelst en opmuntrende eller sød kommentar.
Livet er simpelthen for kort til dårlig karma og surhed. Spred kram og highfives, hvor end du befinder dig. Også på arbejdspladsen, i sportsklubben, på skolen, eller hvor du nu bruger din dag.
Skriv et svar