4. søndag i advent. Det er juleaften lige om lidt. Lysene tændes i mørket, og Disneys Juleshow ruller atter over skærmen. Nogle ting ændres forhåbentlig aldrig.
Juletræet pyntes med alt det fineste julepynt, som vi får et glædeligt gensyn med hvert år på denne tid. Alt pakkes snart ned igen, men lad os dvæle lidt længere ved julepynten i år.
[Reklame] Ugens adventspræmie er sponseret af Le Creuset, som forærer en støbejernsgryde til en heldig vinder. Du finder mere om konkurrencen og gevinsten længere ned i indlægget.

En anderledes jul
Julen i år bliver anderledes for os alle. Der er ingen julefrokoster med familiemedlemmer, vi sjældent ser. Vi holder også en stille jul kun med de næreste og kæreste. Nogle af dem i hvert fald. For der er også familie, vi undværer i år.
Normalt er vi sammen med vores familier på skift i julen. I år holder vi jul med (en del af) Mortens familie, og hvis alt havde været som det plejede, skulle vi samles med min familie til julefrokost 2. juledag.
Der ville vi have været et sted mellem 20 og 25 mennesker, som ville spise sammen fra middag til aften, børnene/de unge mennesker ville have hygget sig med hinanden, og vi ville have kunne følge op på et helt års afbrudte samtaler og skæbner.
I sagens natur er det helt aflyst i år. Sådan er 2020. Aflysningens år. Afsavnets år.
Inden jeg fortaber mig i at skrive Dronningens nytårstale, så lad os komme videre…

Nyd den stille jul<3
Når de fleste juleplaner er aflyst i år, så lad os i stede nyde den stille jul og de rolige juledage.
Nyd, at du har fri. Nyd, at du ikke skal ud at bytte julegaver 3. juledag sammen med de hundredetusindvis, som også skulle have byttet gaver.
Hyg dig med familien. Leg med børnenes nye legetøj (men husk selv at lade dem bygge Lego’et eller samle togbanen. Du kan tilbyde at sætte klistermærkerne lige på.), spil et spil, se en film med popcorn og det hele.
Læn dig tilbage i stolen med den spændende bog, du fik i julegave. Lav en god kop kaffe eller te. Lad julefreden falde over dig. Slap fuldstændig af.
Jeg håber, vi tager os tid til at spille nogle gammeldags brætspil. Risk eller Matador måske. Trivial Pursuit. Nogle af de spil, som kan tage en hel dag at spille.
(Vores Trivial Pursuit er et af de første spil fra 80’erne, og spørgsmålene er så svære, og der går så lang tid imellem, at vi spiller det, at det vitterlig tager laaang tid, før man får samlet alle ostene. Selv geografien har ændret sig siden da! :-D)
Fotokonkurrence som en familieleg

Vi vil rive en dag ud af kalenderen og lave en fotokonkurrence i familien, som vi tidligere har gjort. Du kan læse om den første fotokonkurrence her – og sommerudgaven her. Motiverne bliver naturligvis anderledes, end når vi har holdt ferie i Berlin.
Vi trækker stikord til billedernes temaer, og du kan lege denne leg uanset, hvor du bor. Der er en liste med ord, som du kan downloade, i det første indlæg om fotokonkurrencen.
Måske skal vores lille familiedyst foregå i skoven. Der kan ord som blad, lys, mos, fugl, svamp, vand, bevægelse og skrå føre til mange forskellige motiver og fortolkninger.
Det betyder ikke noget, om I tager billeder med kamera eller mobiltelefon, eller om I er børn eller voksne. Det handler kun om jeres fortolkning af stikordet og at få en snak om de forskellige motiver bagefter.
Juleaften er lige om lidt
Hvis du har læst min E-bog ‘Bagvrks Jul’, har du helt styr på indkøb og forberedelserne til julemiddagen. Bagvrks Jul fjernes til nytår, og det er ikke muligt at få den derefter.
I denne uge udgav jeg et blogindlæg, hvor jeg samler de vigtigste opskrifter på julemaden i ét indlæg. Der er også mere inspiration til, hvad du kan servere til dessert, hvis I ikke er så vilde med risalamande, som jeg er.
Du skal huske at printe mit nynnehæfte ud til familien juleaften. Vi skal i hvert fald selv bruge det. Om ikke andet, så fordi det er en god joke;-)

Samles I allerede til eftermiddagskaffen juleaftensdag, vil jeg foreslå dig at servere den julekringle, jeg delte opskriften på i denne uge. Den er lavet af wienerdej med fyld af marcipan, appelsin, hasselnødder, vanillecreme og juleremonce.
Du kan bage julekringlen i god tid og fryse den ned, hvis du vil. Så har du også altid en kage at tage fem, hvis I pludselig bliver kagesultne efter en tur i skoven.
Ugens adventskonkurrence
Denne gang er der kun én præmie og kun én måde, man kan vinde på.
Du skal deltage via mail. Du skal sende en mail til konkurrence@bagvrk.dk, hvor du skriver, hvilken farve din gryde skal have, hvis du vinder.
Det er en betingelse, at du står som modtager af mit nyhedsbrev, for at du kan vinde i denne uge.
Jeg udtrækker den heldige vinder på juleaftensdag den 24. december efter kl. 14.
Hører jeg ikke fra vinderen indenfor tre dage efter lodtrækningen, trækkes en ny vinder.

Ugens præmie fra Le Creuset
Jeg har virkelig glædet mig til at sætte den her fantastiske præmie på højkant. Jeg er nemlig selv så glad for min gryde og bruger den til alt. Ikke kun til at bage eller langtidsstege i.
Ugens præmie er en støbejernsgryde fra Le Creuset med en diameter på 24 cm. Du bestemmer selv farven. Du kan se alle farvemulighederne på Le Creusets hjemmeside.
Gryden kan rumme 4,2 liter og har en vejledende udsalgspris på kr. 2.059,-
Held og lykke i konkurrencen!
Min Le Creuset gryde bruger jeg bl.a. til at stege en rigtig mormorkylling i, til at koge risengrød eller lave alle vinterens gode supper.

MERE INSPIRATION TIL JULEN?
Hvis du kigger med på Bloggers by Hearts Instagramprofil, kan du finde endnu mere inspiration til december fra de andre bloggere i netværket.
Der er både søde sager, mad, glutenfrit og kriminoveller i de andres julekalendere.
Hej Bagvrk
Gryden må gerne komme i sort
Med venlig hilsen
Brian Finderup
Ps. God jul og godt nytår
Hej Brian.
Du skal sende en mail på konkurrence@bagvrk.dk for at deltage i konkurrencen.
Også glædelig jul og godt nytår til dig:-)
Kh Lene