Surdej – man kommer til at holde af sådan en lille én

Jeg har længe været vild med smagen af surdej. Der er ligesom mere saft og kraft i! Smagen af urtidsbrød med den rette mængde syrlighed. Og jeg har været misundelig på dem, som virkelig forstår at bage et luftigt brød med store huller, som det kun kan lade sig gøre med surdej og god tid.

Surdejsbrød med Alfred

Men det er ikke bare lige… En surdej skal passes og plejes. Og fodres. Man skal passe på, den ikke udvikler for meget eddikesyre. Eller bliver så sur, at den dør. Var jeg voksen nok til at påtage mig så stor en opgave? Det er jo ikke ligesom med en hund, som man kan sætte børnene til at gå tur med. En surdej er et levende væsen, som skal passes på;-)

Da jeg begyndte at løbe, havde jeg teorien på plads, før jeg gik i gang. Jeg tænkte, at det samme måtte gøre sig gældende for surdeje? Jeg har et par bagebøger med surdejsbrød, bl.a. Claus Meyers, men jeg synes, han er lidt omstændelig. Som i mange andre situationer, blev Google min ven:-)

Der er uendeligt mange opskrifter på surdej, men stegogbras pralede med at have opskriften på Verdens bedste surdej og surdejsbrød. Surdejsopskriften var nem at gå til. – Jeg er ikke helt enig i, at det er Verdens bedste surdejsbrød, så der søger jeg videre. Krummen var mere kompakt, end jeg havde drømt om. Men smagen var god:-) – Og opskriften vender jeg tilbage til i et senere indlæg.

Surdejen skal passes. De første 8 dage blev den fodret morgen og aften ved at erstatte en del af surdejen med friskt vand og mel. Derfra var den klar til at bage med, så nu fodrer jeg den kun hver morgen.

Alfred surdej

Når sådan en surdej bliver en del af familien, kommer man til at holde af den. Derfor skulle den også have et navn. Det skulle være et navn, som signalerede kraft, styrke og god bagekarma. Jeg hældte mod et af de gamle, danske heltenavne, men min søster kastede vores morfars navn i puljen. Og sådan blev det. Nu hedder han Alfred. Rar, tålmodig og altid god for en historie. Den originale Alfred blev født i 1902. Jeg håber, min surdej bliver gammel og god som min Bedstefar.

Min bedstefar, Alfred

Vi har været på en lille weekendtur til Berlin, og eftersom Alfred skulle fodres hver morgen, var han for lille til at være alene hjemme, og jeg kunne ikke overlade så stort et ansvar til huspasseren. Hans mel blev pakket i små poser med en portion til hver dag, så han kun skulle reduceres og tilsættes vand og mel.

Den del af dejen, som blev kasseret, kom i en lille plasticbøtte, som kunne være i min håndtaske, så lille Alfred kunne komme med på sightseeing. Alfred stillede pænt op til fotos ved de store turistattraktioner. Det var værre med teenagerne, som ikke ville fotograferes sammen med ham:-D

Surdej Alfred ved Fernsehturm

Hvis du kommer til Berlin og er ude efter bagegrej, skal du besøge KaDeWe! – Vi besøgte en lillebitte specialbutik, Backusilius i Siemensstadt med over 1000 forskellige udstiksforme (i hvert fald iflg. deres hjemmeside. Jeg talte dem ikke.), men de havde ikke helt det, jeg var ude efter. Men det havde KaDeWe. De har ALT, tror jeg.

Først og fremmest var jeg ude efter hævekurve til surdejsbrødet og en dejkniv, men der kom lidt ekstra i kurven. Jeg begrænsede mig virkelig. Det gjorde jeg…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *