Mit yndlingsgrej

Jeg beskriver og anbefaler mit yndlingsgrej i køkkenet. Alle anbefalinger og ord er mine egne. Dette indlæg er ikke sponsoreret.

Dejskraber

Dejskraberen

Jeg har tre dejskærere/bordskrabere, men kunne godt nøjes med én. Dejskrabere som den hvide og silikonedejskrabere kan man derimod aldrig få for mange af. Mine yndlingshjælpere har fået deres eget blogindlæg. Jeg er særligt glad for de tre i metal, når jeg skal gøre køkkenbordet rent bagefter.

YndlingsgrejStegesoen

Marmitta stegesoen fra Kähler er mit mest uundværlige stykke køkkengrej. Jeg bager alt mit surdejs- og langtidshævede brød i den, fordi den kan holde dampen lukket inde, indtil det er tid til at gøre skorpen sprød. Andre bruger støbejernsgryder, men med Marmitta’en er det særligt smart, at den kan vendes på hovedet, så den dybe del fungerer som låg og den flade som bund. Dermed er der ikke så stor risiko for at brænde sig, når brødet skal ind og ud af den – eller når det skal ridses før bagning.

KagerulleKagerullen

Min kagerulle har fulgt mig i mange år, faktisk lige siden 1989, hvor jeg flyttede hjemmefra. Marmor var højeste mode, men den er bare så supergod, at den ikke skal skiftes ud, nogensinde. Kagerullen er ret tung, over to kilo. Man skal ikke bruge mange kræfter på at rulle dej ud, bare rulle frem og tilbage og lade vægten gøre resten. Derudover er marmoren altid kølig, så mørdeje ikke bliver varmet unødigt op under udrulning.

Kitchen AidKøkkenmaskinen

Nogle vil mene, at det ikke har noget med en røremaskine at gøre, men jeg er forelsket i min KitchenAid. I forhold til at røre eller ælte i hånden, er den en kæmpehjælp. Den har ikke så mange muskler som min mors gamle, gule Kenwood (eller jo, den har nok lige så mange, men Kenwood har også tunet deres i forhold til i gamle dage), men for sytten, hvor er den PÆN!

Jeg ønskede mig den lækre lyserøde, men besindede mig og købte den klassiske sorte, da jeg stod i butikken og skulle vælge. Jeg glæder mig over de bløde kurver, hver gang jeg bruger den, og den har sit eget hjørne af køkkenbordet.

MuskatkværnMuskatkværnen

Jeg har haft min muskatkværn i mange år. Næsten 20 år, tror jeg. Jeg vil til hver en tid foretrække at dreje på håndtaget på kværnen og få friskrevet muskat på et øjeblik, fremfor at skulle rive det på et lillebitte rivejern eller bruge stødt muskatnød. Kværnen har fortjent sit eget blogindlæg, som du kan læse her.