Langtidsbagte tomater

Langtidsbagte tomater (eller semidried) indeholder den dybe smag af sol og sommer. Men du kan sagtens lave dem om vinteren, hvis du køber nogle cherrytomater, som har fået lov at modne på planten, før de er blevet plukket og sendt til butikken. Ved at langtidsbage dem, fremhæver du tomaternes smagsnuancer. Du understreger dem med krydderierne og konserverer dem i olivenolie.

Langtidsbagte tomater

Tomaterne passer sig selv i ovnen, det bliver ikke meget nemmere. Nogle gange kan du finde cherrytomater på tilbud hos din grønthandler, fordi de er meget modne. Så køb dem endelig og gem dem på glas.

Langtidsbagte tomater

  • 300 g cherrytomater
  • 3 tsk. tørret timian (eller 2 spsk. frisk)
  • 2 tsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • Friskkværnet sort peber
  • 3 fed hvidløg
  • 1 dl. olivenolie

Langtidsbagte tomater

Halver tomaterne og læg dem i et ildfast fad med skærefladen opad. Pres hvidløgsfedene og rør alle krydderierne sammen med olivenolien. Fordel olien over tomaterne og sæt fadet i ovnen ved 100° varmluft i 2 timer.

Skyl et syltetøjsglas med Atamon og hæld tomaterne over i det. Sørg for, at de altid er dækket af olie. Langtidsbagte tomater opbevares bedst i køleskabet.

Langtidsbagte tomater

Tomaterne er lækre i hjemmelavede burgere, fx. sammen med guacamole og syltede rødløg, serveret i hjemmebagte burgerboller. De kan spises som tapas eller til modne oste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *