Facebookgruppe – en Bagvrk service;-)

Et blogindlæg uden opskrift, tænker du? Faktisk er der ikke andet end opskrifter i det;-) Læs endelig med, for Bagvrk er nu også en Facebookgruppe. Og til allersidst i indlægget kommer sidegevinsten, for sådan én er der naturligvis også;-)

Jeg har nogle gange fået spørgsmålet, om jeg ikke vil være med i Den Store Bagedyst på DR. Her kan jeg heldigvis hurtigt svare, at det vil være meget dårlig for mit stressniveau. Jeg har været på TV (lang historie, det var første sæson af Danmarks Dejligste Have), og jeg gør det ALDRIG igen. Jeg vil hellere være kageprinsesse her på min egen blog uden at skulle leve op til andet end mig selv.

Jeg har også fået spørgsmålet, om jeg ikke kunne lave en bagebog eller kogebog med alle mine gode opskrifter. Det lyder som en god idé om mange år, men indtil videre er jeg ganske godt tilfreds med bare at være mig selv, som godt kan li’ at bage og forhåbentlig begejstrer dig med mine ideer og inspirerer dig til at prøve dem af hjemme hos dig selv. Jeg gør jo (mest) det her for min egen skyld;-)

Facebookgruppe

Men så fik jeg en mail fra Chris i Filippinerne. I Filippinerne kan man ikke bare gå på alle hjemmesider pga en restriktiv regeringspolitik, som forsøger at undgå, at man søger på udenlandske hjemmesider. – Når man skriver en web-adresse eller klikker på et link, som fx ender på .dk, får man besked om, at siden ikke findes eller den stopper bare der. Det var Chris lidt ked af, for han ville gerne prøve nogle af mine opskrifter, bl.a. Bagvrks kringle og Bedstefars skæg, som han ikke havde fået i årevis.

Vi skrev lidt frem og tilbage om hans muligheder, for pudsigt nok kan man godt gå på Facebook, men altså ikke en uskyldig side som Bagvrk.dk. Chris mente heller ikke, at han var den eneste dansker, der sad ude i verden og gerne ville bage brød og kager fra Danmark.

Derfor er det mig en stor fornøjelse at kunne bekendtgøre, at tadaaaaa:

Bagvrk er nu også en Facebookgruppe med opskrifter!

Det er ikke en diskussionsgruppe. Det er kun mig, der kan lave opslag og lægge opskrifter op. Men til gengæld lover jeg at lægge opskrifterne op, efterhånden som de udkommer på bloggen. Det er som sagt en service – for især udenlandsdanskere som Chris.

Al anden kommunikation med mig foregår nøjagtig, som den plejer: På min Facebookside, som kommentarer, via beskeder eller mail.

Kig under “Filer”. Lige nu ligger alle opskrifter pænt i alfabetisk orden, men det er kun lige, indtil den næste lægges ind, for filer kan kun lægges i datorækkefølge. Derfor skal du bare gå listen igennem, indtil du finder, hvad du leder efter.

Facebookgruppe

TAK:-)

Jeg er så DYBT taknemmelig for, at der lige nu er hele 649 personer, der synes godt om Bagvrk på Facebook. Det er vanvittigt og helt fantastisk. Af hjertet TAK!

Sidegevinsten ved Bagvrks Facebookgruppe er, at jeg har lagt alle opskrifterne op i PDF-format, så du nu kan lave din egen Bagvrk-bagebog. Bare print siderne ud og sæt dem ind i en mappe. Du må endda gerne skrive ‘Bagvrk – Bagværk bagt med nærvær’ udenpå den.

Personligt kan jeg bedst selv li’ at slå op på hjemmesiden. Der er naturligvis mange flere billeder og også hele historien bag opskriften på bloggen, men jeg ved også, at mange godt kan li’ at have opskriften på papir. Derfor prøvede jeg at trykke på en lille “Udskriv”-knap nederst i et blogindlæg. Det gør jeg ikke igen. Det fylder jo mange sider og står ikke ret pænt. Og egentlig er det kun opskriften, jeg har brug for, når jeg står i køkkenet. Derfor er jeg glad for, at du kan blive medlem af gruppen og selv printe opskriften ud, så det står ordentligt.

Tilbage er der vist kun at sige, at du er velkommen til at blive medlem af gruppen Bagvrk – opskrifter. Jeg skal nok godkende dig, så du kan komme ind og kigge – hvis du ikke også helst bare finder opskriften på hjemmesiden.

Jeg håber, du får en helt fantastisk weekend og får bagt en masse lækkert:-)

2 Replies to “Facebookgruppe – en Bagvrk service;-)”

  1. Kære Lene – tillykke med alle dine følgere – du gør det fantastisk og også tillykke med du har energi til endnu et projekt! Jeg ved du vil gøre dette rigtig godt og at det bliver en succes. Jeg kan godt lide, at kigge opskrifter på blog men omvendt så er det jo dejligt for udlændinge at de kan tjekke facebook! Jeg vil gerne følge dig begge steder om jeg vil bruge facebook må tiden vise. God weekend fra den 60 årige

    1. Kære Dorthe:-) Tusind tak for roserne, det glæder mig meget:-) I må også have en fantastisk weekend:-D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *